ShippingWatch

Kina melder officielt ud: CO2-udledning skal falde inden 2030

Handlingsplan fra Kinas regering fastslår, at landets CO2-udledning skal begynde at falde inden 2030.

Foto: David Gray/Reuters/Ritzau Scanpix

Kinas regering har udsendt en handlingsplan, som viser, at landets CO2-udledning skal begynde at falde inden 2030. Det skriver Reuters.

Blandt iagttagere har det været ventet, at den kinesiske udledning ville begynde at falde inden 2030. Det er nyt, at det nu er en del af regeringens officielle handlingsplan.

Udmeldingen fra Beijing kommer, få dage før mange af verdens stats- og regeringschefer 1. november åbner FN-klimatopmødet COP26 i Glasgow.

Der hersker stor spænding om, hvad Kina, der er verdens største CO2-udleder, har med til Glasgow. Der er højst usikkert, om den kinesiske leder, præsident Xi Jinping, selv kommer til Glasgow.

Landets mangeårige klimaforhandler, Xie Zhenhua, har understreget betydningen af COP26. Kina vil gøre sit bedste for at blive kulstofneutralt i 2060, har Xie udtalt til Reuters.

Kina vil ifølge handlingsplanen reducere mængderne af affald, fremme vedvarende energi og reformere landets elnetværk, hvilket vil bidrage til reduktionen af CO2-udslip, så landets samlede udledning begynder at falde inden 2030, siger regeringen.

Den nye handlingsplan gentager Kinas målsætninger om at bringe vind og solkapaciteten op på 1200 gigawatt inden årtiets udgang, ligesom der skal bygges flere vandkraftværker og atomkraftværker samt yderligere udvikling af naturgasressourcer.

Kinas regering siger, at den vil offentliggøre de opdaterede "nationalt vedtagne bidrag", inden FN-klimatopmødet i Skotland begynder.

Kinas kulimport fra Indonesien er rekordhøj 

Kinesisk energikrise truer med at forstyrre den globale forsyningskæde 

Mere fra ShippingWatch

Bank vurderer at Esvagt er tæt på syv mia kr værd efter ejerskifte

Ifølge DNB Markets har Esvagt en anslået værdi på næsten syv mia. kr., efter at 3i Infrastructure midt i en salgsproces valgte at købe resten af offshore- og vindrederiet. "Vi blev overraskede, men positivt overraskede," siger Peter Lytzen, CEO i Esvagt til ShippingWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs