ShippingWatch

Joe Biden melder USA ind i Parisaftalen igen

USA skal igen tilsluttes Parisaftalen, hvor verdens lande har sat mål om at begrænse den globale opvarmning.

Foto: Pool/AFP/Ritzau Scanpix

På sin første dag som præsident har Joe Biden underskrevet flere præsidentielle dekreter.

Det gælder blandt andet, at USA igen skal tilsluttes Parisaftalen, hvor verdens lande har sat mål om at begrænse den globale opvarmning.

Samtidig tilbagetrækker USA tilladelsen til den omstridte olieledning Keystone XL mellem Canada og USA, der er blevet voldsomt kritiseret af miljøaktivister.

"Vi vil bekæmpe klimaforandringerne på en måde, som vi ikke har gjort hidtil," siger den 78-årige præsident.

I alt har Biden underskrevet 15 dekreter som en af hans første handlinger som præsident.

Dekreterne adresserer ud over klimaforandringer også coronaviruspandemien og raceuligheder og trækker flere af de tiltag tilbage, som blev indført af Bidens forgænger, Donald Trump.

Joe Biden har ligeledes underskrevet et dekret, der igen slutter USA til Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Trump valgte sidste år at trække USA ud af det internationale samarbejde i organisationen.

Joe Biden beordrer også mundbind og afstand påkrævet i statsejede bygninger og på statsejede områder.

Andre dekreter handler om at fjerne rejserestriktioner for personer fra en række lande med overvejende muslimsk befolkning og stoppe byggeriet af en mur ved grænsen til Mexico.

Bliver Joe Biden en gevinst for shipping? Topchefer er langt fra enige

Vindindustrien tror på fremgang for havvind i USA efter demokratisk valgsejr 

Mere fra ShippingWatch

CMA CGM overtager 50 pct. af spansk terminal

CMA CGM udvider i Middelhavsregionen med købet af 50 pct. minus én aktie af den spanske containerterminal TTIA i Algeciras. Det beskrives som en strategisk investering, hvor beløbet dog ikke er oplyst.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs