Esvagt-chef har opgivet håbet om en brexit-aftale: "Jeg tror ikke på det mere"

Topchefen for det danske vindrederi Esvagt forventer ikke længere, at det lykkes for Storbritannien og EU at lande en aftale om brexit, skriver Børsen.
Parterne forsøger i øjeblikket at blive enige om deres fremtidige forhold, når Storbritannien forlader det europæiske samarbejde til nytår. Men rederiet Esvagt, som løser opgaver i den britiske del af Nordsøen, er begyndt at planlægge efter, at det ikke lykkes.
"Jeg tror ikke på det mere. Det, jeg hører, er, at der ikke rigtigt sker noget i forhandlingerne. Jeg tror, der er for mange problemer til, at det kan falde på plads," siger CEO Peter Lytzen til Børsen.
Hvis ikke Storbritannien og EU har landet en aftale om den fremtidige handel inden 1. januar, vil Storbritannien blive behandlet som alle andre medlemmer af WTO.
Det vil bl.a. indebære skærpet grænsekontrol, hvilket kan føre til lange køer ved den britiske grænse.
DFDS får del i nye brexit-kontrakter til over en halv mia. kr.
Logistikselskaber i ordkrig med regeringen over brexit: "Lad være med at pege fingre"