ShippingWatch

USA langer ud efter Kina

Handelsaftalen mellem USA og Kina løber fortsat, men USA er ikke tilfreds Kina. Det slog Larry Kudlow, den amerikanske præsident Trumps øverste økonomiske rådgiver, fast torsdag.

Foto: Tom Brenner/REUTERS / X06967

USA er ikke tilfreds med Kina. Handelsaftalen mellem de to lande løber fortsat, men USA er ikke tilfreds Kina. Det slog Larry Kudlow, den amerikanske præsident Trumps øverste økonomiske rådgiver, fast torsdag.

"Vi er utilfredse med Kina. Og ja, der vil komme eksportrestriktioner, især i relation til militæret, national sikkerhed og følsom højteknologi," sagde Larry Kudlow torsdag til tv-stationen Fox Business Network, skriver Bloomberg News.

Siden underskriften den 15. januar af handelsaftalen er spændingerne mellem USA og Kina taget kraftigt til. Kina har i denne uge indført en ny streng sikkerhedslov for Hongkong, hvilket USA's regering har kritiseret kraftigt, og Det hvide Hus har også kritiseret det kinesiske styre for dets undertrykkelse af det muslimske mindretal , urigherne, i Xinjiang-provinsen.

Tidligere på ugen ophævede USA officielt Hongkongs særlige handelsstatus, der ellers blev indført den 1. juli 1997, da regionen blev overdraget fra Storbritannien til Kina.

Det amerikanske Senat vedtog torsdag - efter Repræsentanternes Hus tidligere på ugen gjorde det samme - også en ny lov med sanktioner mod finansielle institutioner i Hongkong og Kina på grund af landets ageren i regionen. Den skal nu underskrives af præsident Trump for at træde i kraft.

I denne uge betegnede USA's kommunikationsmyndigheder, Federal Communications Commission (FCC), også de to kinesiske teknologivirksomheder Huawei og ZTE som "nationale sikkerhedstrusler".

Trump afviser melding om droppet handelsaftale

Verdenshandelen lider hårdt under coronakrisen

 

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere