ShippingWatch

Kina indfører told for milliarder på amerikanske varer

Kina vil indføre told på amerikanske varer for 75 mia. dollar samt en toldsats på 25 pct. på import af amerikanske biler og 5 pct. ekstra på sojabønner. Det skriver Bloomberg News.

Foto: Ng Han Guan/AFP / POOL

Kina vil indføre told på 5-10 pct. på amerikanske varer for yderligere 75 mia. dollar som en gengældelse af amerikanernes told på varer, som importeres fra Kina.

Tolden indføres i to etaper henholdsvis 1. september og 1. december.

Det skriver Bloomberg News.

Ifølge det kinesiske medie Xinhua varsler Kina også en told på 25 pct. på amerikanske biler fra 15. december, og sojaimporten fra USA pålægges ekstra 5 pct. i told.

De varslede kinesiske toldstigningerne spejler timingen for den told på 10 pct., som amerikanerne har varslet på kinesiske varer for næsten 300 mia. dollar.

De amerikanske indeksfutures har fredag eftermiddag reageret negativt på nyheden. Før meldingen lå futures til stigninger på omkring 0,3 pct.

Siden er de imidlertid faldet og lå ved 14.10-tiden omkring 0,3 pct. lavere.

Handelskrig preller af på Maersk – men Skou vil mødes med Trump

Trump er ikke klar til handelsaftale med Kina

Kinas eksport går frem i juli til trods for handelskrig

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere