ShippingWatch

Krigsskib følger britiske skibe gennem Hormuzstrædet

Den britiske flåde har fået til opgave at følge skibe under britisk flag gennem Hormuzstrædet, siger regeringstalsmand. Det sker efter et skib under britisk flag blev tilbageholdt i sidste uge.

Foto: Colourbox

Storbritannien er begyndt at lade et krigsskib følge alle skibe under britisk flag, der sejler gennem Hormuzstrædet.

Det oplyser en regeringstalsmand torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at Iran i sidste uge opbragte et skib, der sejlede under britisk flag.

Den britiske fregat "HMS Montrose" udførte den første følgesejlads onsdag aften.

"Flåden har fået til opgave at følge skibe under britisk flag gennem Hormuzstrædet enten enkeltvis eller i grupper," siger den britiske regeringstalsmand.

Tidligere har den britiske regering ellers meddelt, at den ikke havde ressourcer til at lade et krigsskib sikre passagen for olietankere og andre skibe i strædet.

Den ændrede politik er ikke et resultat af, at Storbritannien har fået ny premierminister i form af Boris Johnson. En embedsmand oplyser til Reuters, at regeringen har arbejdet på planen i nogle dage.

Hormuzstrædet er en af de vigtigste sejlruter for verdens olieforsyning.

Vil samle international flåde

Torsdag mødtes USA, Storbritannien og andre lande ifølge Reuters i Florida for at drøfte, hvordan man kan beskytte skibe, der sejler i området omkring Iran.

Storbritannien har i de seneste dage arbejdet på at samle en europæisk ledet beskyttelsesmission for at sørge for sikker passage gennem Hormuzstrædet.

Også Danmark kan gå hen og blive en del af en international flådestyrke, der skal beskytte skibstrafikken i området mod iransk indblanding.

Udenrigsministeriet oplyste tirsdag, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mandag aften diskuterede forslaget med sin daværende britiske kollega, Jeremy Hunt.

Stena i kontakt med besætning

Det skib, der i første omgang blev tilbageholdt af Iran fredag, er skibet Stena Impero, der sejler under britisk flag.

Ledelsen i Stena har siden da arbejdet for at få frigivet besætningen, der lige nu også tilbageholdes. Sent tirsdag aften lykkedes det for ledelsen at komme i kontakt med besætningsmedlemmer ombord, men ledelsen forsøger stadig at få lov til at besøge de 23 søfolk.

"Kontakten fortsætter mellem besætningen på Stena Impero og selskabet, og der er givet besked om at alle ombord er i sikkerhed og har det godt efter omstændighederne," siger Erik Hånell, CEO i Stena Bulk, ifølge en meddelelse.

Ansøgningen om at få lov til at komme ombord på skibet blev sendt til de iranske myndigheder mandag.

Medie: Danmark vil støtte britisk flådemission i Hormuzstrædet

Stena Bulk har bedt om lov til at besøge besætning i Iran 

Mere fra ShippingWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 268 millioner britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Det var tid til procedure i Dan-Bunkering sagen, hvor anklageren kræver bøde- og fængelsstraf. 2022 tegner til at blive nyt hæsblæsende containerår, klima spillede afgørende rolle i Lasse Kristoffersens beslutning om jobskifte i en uge, hvor Norden lagde tørlast og tank sammen i ny struktur.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs