ShippingWatch

Minister vil tjekke om straf for havforurening er hård nok

Folketingets partier vil efter sommerferien blive indkaldt til diskussion om udslip af kemikalier i Nordsøen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En bøde på 500.000 kroner til en stor, international virksomhed for udledning af over 100 ton farlige kemikalier i Nordsøen.

Er det en passende sanktion - eller hvordan skal man straffe forurening af havmiljøet? Det har miljøminister Lea Wermelin (S) bedt sine embedsfolk i Miljøministeriet undersøge nærmere.

Anledningen er en sag om Mærsk Oils udledning af tonsvis af kemikalier fra selskabets boreplatforme. Tirsdag udløste det en bøde på en halv million kroner til Mærsk Oils nuværende ejer, det franske olieselskab Total.

Spørgsmålet om, hvordan man skal undgå store virksomheders forurening af havmiljøet - og hvilke sanktionsmuligheder der skal være over for virksomheder, der sviner - vil også blive taget op i Folketinget.

"For selvfølgelig skal vi have styr på det. Vi skal passe på vores havmiljø, og det er fuldstændig uacceptabelt, det der er sket. Efter sommeren vil jeg indkalde alle Folketingets partier til at se på den konkrete sag og de generelle regler og beslutte de næste skridt," siger Lea Wermelin.

Statsadvokat går ind i sag om Maersk-kemikalier i havet

Miljøstyrelsen politianmelder Maersk Oil

Maersk-redegørelse om 42 ton ulovlig udledning er mangelfuld

Maersk Oil politianmeldt for udledning i Nordsøen

E-mails afslører: Miljøstyrelsen hjalp Maersk af med milliardtab

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere