ShippingWatch

Virksomheder advarer Trump mod at optrappe handelskrig i åbent brev

I et åbent brev til Donald Trump er 500 amerikanske virksomheder og 140 organisationen gået sammen om at advare præsidenten mod at optrappe handelskrigen. "Vi er bekymrede," lyder det i brevet.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS/Leah Millis

Mere end 500 amerikanske selskaber er gået sammen med 140 organisationer i et forsøg på at få præsident Donald Trump til at droppe indførslen af nye importafgifter på kinesiske varer.

Det skriver Dagens Næringsliv.

USA's præsident, Donald Trump, har sagt, at næsten alle kinesiske importvarer kan blive pålagt importafgifter efter G20-mødet i Japan. Ved mødet ventes præsidenten at mødes med sin kinesiske modpart, Xi Jinping - dog er der ingen formodning om at få en handelsaftale i hus.

Torsdag sendte selskaberne, der blandt andre tæller Walmart, Target og Costco, og organisationerne et åbent brev til Donald Trump, hvori det beskrives, hvilke konsekvenser en sådan optrapning af handelskrigen vil have.

"Vi er bekymrede for en eskalering af straftold og gengældelse. Vi ved, at ny straftold vil have en betydelig, negativ og langvarig indvirkning på det amerikanske erhvervsliv, landmændene, familierne og den amerikanske økonomi," skrives der i brevet ifølge Dagens Næringsliv.

Ligeledes fremgår det, at importafgifterne, der har til formål at ændre Kinas "uretfærdige handelspraksisser", vil blive betalt af de amerikanske selskaber og ikke af Kina.

Der henvises samtidig til en undersøgelse, der viser, at de nye importafgifter på kinesiske varer vil koste en amerikansk gennemsnitsfamilie over 2000 dollar - svarende til 13.000 kr. - om året, koste 2 mio. arbejdspladser og sænke den amerikanske værdiskabelse med 1 pct.

Kina hæver told på stålrør fra USA og Europa

Trump: "Jeg står i vejen for en handelsaftale"

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere