ShippingWatch

Konsortium i NTG sælger 1,4 mio aktier med rabat

Fire aktionærer har solgt 6,2 pct. af aktiekapitalen i NTG, der bl.a. selv har købt 200.000 af aktierne.

Foto: PR / NTG

Et konsortium af aktionærer i Nordic Transport Group (NTG) har solgt 1,4 mio. aktier i selskabet gennem en såkaldt accelereret bookbuilding.

Aktierne er solgt til 460 kr. stykket - svarende til en rabat på 9,3 pct. sammenlignet med tirsdagens lukkekurs på 507 kr.

NTG har som en del af processen selv købt 200.000 aktier, fremgår det af en meddelelse onsdag morgen.

Tirsdag aften kom det frem, at et konsortium af fire forskellige aktionærer ville sætte 1,3 mio. aktier til salg gennem en bookbuilding, men på grund af høj efterspørgsel er udbuddet blevet øget med 100.000 aktier til i alt 1,4 mio.

De solgte aktier svarer til 6,2 pct. af aktiekapitalen i NTG.

Sælgerne er Vindtunneln Holding, ML Invest Køge, Holdingselskabet af 7. marts 2019 og Jesper Ellegaard Petersen, der har solgt henholdsvis 225.000 aktier, 131.570 aktier, 1.029.430 aktier og 14.000 aktier i NTG.

Efter transaktionen, hvor NTG altså selv har købt 200.000 egne aktier, ejer selskabet samlet 2,3 pct. af sig selv.

Konsortium af NTG-ejere sætter aktier til salg 

Mere fra ShippingWatch

Sorte selskaber bag pensionsbranchens grønne milliarder

Flere pensionsselskaber har talt olieselskaber som BP, Shell og Halliburton med i de 248 mia. kr., branchen har meldt ind som "grønne investeringer" til regeringens klimapartnerskab for finanssektoren. "Vanvittigt," lyder det fra kritiker.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs