
Der har den senere tid været spekulationer om, at Japan Post vil sælge sin australske logistikkoncern Toll Group fra, og DSV Panalpinas finansdirektør, Jens Lund, har over for Shippingwatch udtalt interesse for dele af den forretning.
Hos Citigroup er analytikerne positive over for tanken.
"Vi mener, at en overtagelse af en del af Toll Group kunne forbedre DSV's markedsandel, og at ideologien i en sådan handel ville passe ind ledelsens nuværende strategi," hedder det i en kommentar fra storbanken.
Citigroup peger på, at Toll Group har en estimeret global markedsandel på 1,5 pct. inden for begge de to forretningsområder, sø- og landtransport, som ville være relevante for DSV Panalpina. Her har DSV selv henholdsvis 8 og 5 pct. af det globale marked.
Jens Lund fortalte mandag til Shippingwatch, at Toll i sin helhed ikke ville være interessant, da en stor del af det australske selskabs hjemlige aktiviteter ligger uden for DSV's forretningsområder.
"Derfor vil vi ikke kunne skabe værdi ved at integrere de ydelser. Derimod kunne sø og -luft delen måske være interessant," sagde Jens Lund.
DSV kan være interesseret i dele af australsk logistikkæmpe