ShippingWatch

Maersk vil samle landaktiviteter i stort projekt

A.P. Møller-Maersk er gået med i et milliardprojekt om at bygge logistik- og varehusfaciliteter i Taulov vest for Fredericia for dermed at samle sine landaktiviteter.

Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

I et nyt milliardsamarbejde har Maersk planer om at bygge logistik- og varehusfaciliteter i Taulov vest for Fredericia og dermed samle sine landaktiviteter.

Det skriver Børsen.

Projektet udføres med ADP, et kommunalt ejet handelsselskab, og pensionskassen PFA. I første omgang regner PFA med at bygge faciliteter for ca. 1 mia. kr., og senere kan det blive til større investeringer.

Maersk og PFA gik for et par år tilbage sammen om det såkaldte Taulov Dry Port, der et transport- og logistikcenter tæt på jernbanefaciliteter. Planerne om at bygge logistik- og varehusfaciliteter vil sætte yderligere skub i Taulov Dry Port ifølge Børsen.

"Vores kunder har behov for løsninger ikke blot til vands, men også på land i havnen og videre derfra til et varehus. Vi vil gerne styrke vores forretning inden for logistik, således at vi kan tilbyde kunderne bedre løsninger fra dør til dør. Partnerskabet om et nyt logistikhus i Taulov er et vigtigt led for, at vi kan lykkes med den ambition," siger Vincent Clerc, der sidder i Mærsks topledelse med ansvar for salg og drift, til Børsen.

Taulov-området er særligt attraktivt geografisk. Det ligger både tæt på dybvandshavn, jernbane og et stort motorvejskryds, og det har EU-status som nordeuropæisk transportknudepunkt.

Maersk har skåret logistikkunder fra: Nu vil Skou se toplinjevækst

Væksten udebliver i Maersks logistikforretning i 2019

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere