ShippingWatch

DSV Panalpina: Coronavirus har aflyst 60 pct. af skibsfragt mellem Asien og Europa

I et interview med Berlingske sætter DSV Panalpina tal på effekterne af coronavirusudbruddet. I den seneste uge er et stort antal fragter ad søvejen blevet aflyst.

Foto: AP/Ritzau Scanpix

Udbruddet af coronavirus og manglende aktivitet i Kina har i den sidste uge aflyst ca. 60 pct. af al skibsfragt mellem Asien og Nordeuropa, vurderer DSV Panalpina over for Berlingske.

Selvom situationen er ved at normalisere sig for alternative fragtmetoder som luft- og togtransport, så er skibsfragt fortsat ramt af de største udfordringer ifølge DSV's danske direktør for Air & Sea Henrik Nielsen.

"Når der ikke er nogen skibe, der sejler fra Kina, så er der heller ikke nogen skibe, der sejler til Kina. Det betyder, at kapaciteten er minimal på nuværende tidspunkt," siger Henrik Nielsen til Berlingske.

Dermed mærker DSV nu følgevirkningerne af virusudbruddet, der har lukket store dele af den kinesiske produktion ned, og hvor mere end 75.400 nu er smittet af virusset i Kina, mens 2.236 meldes omkommet ifølge Reuters.

Da DSV Panalpina fremlagde sit årsregnskab for to uger siden, vurderede topchef Jens Bjørn Andersen dengang over for ShippingWatch, at transportmængderne ville falde som en konsekvens af udbruddet.

På det tidspunkt havde DSV Panalpina dog endnu ikke set det være tilfældet.

"Fabrikker står stille osv., så det vil selvfølgelig få en negativ påvirkning på transportvolumenerne på helt kort sigt. Hvor lang tid, det så kommer til at vare, har jeg absolut ingen ide om," sagde Jens Bjørn Andersen til ShippingWatch.

Usikkerheden fra coronavirus har også spillet ind på Maersks finansielle forventninger til 2020.

DSV Panalpina venter faldende mængder efter virusudbrud

Skou kigger mod resultatnedgang efter coronavirus: De næste uger bliver afgørende

Shipping er kommet overraskende svært fra start i 2020

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere