ShippingWatch

Analytiker: Ny DSV-formand ændrer ikke meget - ledelsen er "dream team"

Den danske transportkoncerns nye bestyrelsesformand overtager en velsmurt maskine, lyder vurderingen analytiker hos Sydbank, efter at DSV tirsdag eftermiddag har annonceret et formandsskifte.

Foto: Stine Bidstrup/ERH/Ritzau Scanpix

DSV's nye bestyrelsesformand, Thomas Plenborg, overtager en velsmurt maskine, og der er derfor ikke grund til at ændre meget.

Det vurderer Mikkel Emil Jensen, der følger speditionsselskabet som analytiker hos Sydbank, efter at DSV tirsdag eftermiddag har annonceret et formandsskifte.

Kurt K. Larsen, der har været i selskabet i 30 år, er trådt tilbage for at gå på pension. Han erstattes af Thomas Plenborg, der frem til i dag var næstformand.

"Bestyrelsens fornemmeste opgave er at finde den rette ledelse, og der må man bare sige, at den nuværende ledelse er et "dream team"," siger Mikkel Emil Jensen.

"Så jeg tror ikke, at der bliver lavet meget om på strategi og ledelse med den nye formand. Jeg regner med, de fortsætter i samme spor. DSV er en lang og flot succeshistorie, så jeg kan ikke se, at der skal til at ændres på det," lyder vurderingen fra Mikkel Emil Jensen.

Topchefen i DSV er Jens Bjørn Andersen, og han har Jens Lund som sin finansdirektør.

DSV-aktien lukkede tirsdag stort set uændret i 651 kr. I indeværende år er der lagt 51,7 pct. til aktiekursen.

 

Mere fra ShippingWatch

Maersk løfter sløret for design af metanolskibe

I fem år har Maersk arbejdet på at udvikle et nyt skibsdesign, som skal øge energi-effektiviteten i flåden med 20 pct. Otte skibe, der efter planen skal sejle på grøn metanol fra 2024, bliver de første.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs