ShippingWatch

Overvismand: Statsstøtten til rederierne koster samfundet velstand

Statsstøtten til Maersk og de øvrige rederier sænker værdiskabelsen i samfundet, mener de økonomiske vismænd. Støtten bør derfor skæres ned, men politikerne skal ikke forvente større skatteindtægter, understreger overvismanden over for ShippingWatch.

Foto: Marcus Emil Christensen/Ritzau Scanpix

Det danske samfund går glip af velstand, fordi den permanente statsstøtte til skibsfarten skævvrider investeringerne i erhvervslivet. Resultatet er, at den samlede samfundskage bliver mindre, end den ville have været uden de særlige skattefordele til shipping.

Det vurderer overvismand Carl-Johan Dalgaard, der sammen med de øvrige vismænd i Det Økonomiske Råd, anbefaler, at statsstøtten til rederierne reduceres.

”Når man selektivt skattebegunstiger et erhverv frem for andre, så skævvrider man investeringsbeslutninger, og man skævvrider i princippet også arbejdsmarkedet i en vis udstrækning, fordi erhvervet får en slags konkurrencefordel, når man konkurrerer om medarbejdere,” siger Carl-Johan Dalgaard i et interview med ShippingWatch.

”Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv betyder det, at der bliver investeret for meget i de brancher, som bliver skattebegunstigede, og det sænker overordnet set værdiskabelsen i samfundet som en helhed”.

Når man selektivt skattebegunstiger et erhverv frem for andre, så skævvrider man investeringsbeslutninger

Carl-Johan Dalgaard, overvismand, Det Økonomiske Råd

Pga. de historisk store overskud i år og i 2021 er Maersk og de øvrige rederiers skatteprivilegier blevet et politisk debatemne. Maersk forventer f.eks. i 2022 et historisk stort driftsoverskud (ebit) på 31 mia. dollar - svarende til ca. 220 mia. kr.

Uden at pege på en konkret løsning anbefaler vismændene, at politikerne ændrer beskatningen af rederierne.

Carl-Johan Dalgaard anerkender, at rederierhvervet er specielt og nemt kan unddrage sig beskatning ved at udflage deres skibe, så der kan være behov for en skræddersyet skattemodel.

”Der kan være nogle særlige konkurrenceforhold, der gør sig gældende, og så kan man principielt sige, at så beskatter vi lidt mildere, hvis man kan gennemføre det argument fagfagligt - og det er ikke utænkeligt, at man kan det - men det vil være en begunstigelse på et mindre niveau end i dag,” siger han.

Udflagning er en begrænset trussel

Tilhængere af tonnageskatten og den særlige DIS-ordning, der lader søfolk arbejde skattefrit på danske skibe, advarer ofte om, at en fjernelse af rederiernes skattefordele vil koste velstand og valutaindtægter i Danmark.

Det ville have været en trussel i 1970’ernes Danmark, da stor udlandsgæld og høj ledighed hørte til dagens orden, men i dag er risikoen begrænset, mener Carl-Johan Dalgaard.

”Hvis man fjerner skattebegunstigelsen og forvridningen, som ligger i, at du skævvrider investeringer, så taler det isoleret set for, at BNP går op på lidt længere sigt, fordi man får en forbedret fordeling af investeringerne i samfundsøkonomien,” siger han.

Hvis rederierne udflager, fordi de mister deres skatteprivilegier, ville det ikke nødvendigvis betyde, at Danmark mister indkomst. Den ville bare komme fra udlandet, hvor den i dag er dansk. Bruttonationalindkomsten (BNI), der er et mål for velstand, ville næppe lide skade, pointerer overvismanden.

”Så hvis vores hensyn er BNI, altså velstand, så tror jeg, at et nøgternt fagøkonomisk gæt ville være, at det ikke flytter alverden for at sige det ligeud,” siger Carl-Johan Dalgaard.

Jeg tror, at meget af den berøringsangst, der har været og sidder i mange folkevalgte, skal funderes i en anden tid

Carl-Johan Dalgaard, overvismand, Det Økonomiske Råd

Danmarks valutaindtjening ville heller ikke nødvendigvis blive ramt af en udflagning, vurderer han.

Landet ville ganske vist miste eksportindtægter, hvis rederierne flytter ud af landet, men deres ejere og medarbejdere ville stadig tjene penge, som netto ville komme landet til gode som kapitalindtægter og lønindtægter i fremmed valuta, og ”de bevægelser vil man fagøkonomisk vente går nogenlunde lige op”.

Dertil kommer, at ledigheden er lav, og dansk økonomi er ikke just i bekneb for udenlandsk valuta.

”Vi har nogle ret store betalingsbalanceoverskud, så valutaindtjeningen er måske ikke det allermest alvorlige samfundsøkonomiske problem for tiden,” siger Carl-Johan Dalgaard.

Farvel til tonnageskat giver ikke staten større indtægter

Til gengæld må man ikke afskaffe tonnageskatten i håb om at få flere skatteindtægter til statskassen, for det ville være højst usikkert.

”Motivationen for at se på området skal ikke være, at man forventer at få en kolossal styrkelse af statsfinanserne. Det er ikke det, der er basis for vores anbefaling,” siger overvismanden og understreger, at gevinsten skal findes i en bedre anvendelse af erhvervsinvesteringerne.

”Hensynet er, at det under alle forhold er noget, der styrker værdiskabelsen indenlands samlet set,” siger Carl-Johan Dalgaard.

Han mener, at der er god grund til at anerkende den betydning, søfarten har haft for Danmarks økonomiske udvikling. På den anden side er samfundsøkonomien i dag mere robust end i 1970’erne og 1980’erne.

”Jeg tror, at meget af den berøringsangst, der har været og sidder i mange folkevalgte, skal funderes i en anden tid, hvor bekymringerne for tab af valutaindtjening og måske også tab af økonomisk aktivitet forståeligt nok var på et helt, helt andet niveau end nu givet det samfund, vi har i dag,” siger han.

Gevinst på længere sigt

På kort sigt ville en reduktion af søfartens skattefordele give mindre aktivitet i dansk shipping, men på lidt længere sigt ville andre og potentielt mere produktive erhvervsaktiviteter skyde frem. Hvad de ville bestå i, kan økonomerne ikke vide på forhånd.

Men selv om det samfundsøkonomisk kan give mening at støtte et erhverv, som er under etablering, så findes der ingen økonomisk begrundelse for at gøre statsstøtten permanent, som det er tilfældet med søfarten. På et tidspunkt skal erhvervet kunne stå på egne ben.

”Selv hvis man har et historisk argument for at støtte et erhverv som en klynge, så hører det jo med til historien, at når klyngen først er opbygget, så falder ræsonnementet for skattebegunstigelser bort,” siger Carl-Johan Dalgaard.

Maersks gigantoverskud fører til udhuling af statens indtægter i år

Hapag-Lloyds CEO: Beskatning af container-overskud ligger på ”uholdbart niveau”

Maersk og Hapag-Lloyd slipper billigere i skat - skatteraten er nu under to procent


Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Maersk droppede sin stort anlagte blockchain platform, EU blev enig om en foreløbig aftale om at få shipping ind i sit kvotehandelssystem, og tankmarkedet gør sig klar til EU’s forbud mod russisk olie. Her er ugens vigtigste historier på ShippingWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs