ShippingWatch

DFDS får accept til aftale med P&O af britiske konkurrencemyndigheder

DFDS og konkurrenten P&O får grønt lys af britiske konkurrencemyndigheder til en samarbejdsaftale på Den Engelske Kanal.

Foto: PR/DFDS

De britiske konkurrencemyndigheder, Competition and Markets Authority (CMA), har sagt god for samarbejdsaftalen mellem det danske rederi DFDS og britiske P&O Ferries i forhold til samarbejdet på Dover-Calais-overfarten.

Det skriver Bloomberg News.

DFDS har ændret i aftalen med P&O Ferries for at efterkomme krav fra de britiske konkurrencemyndigheder.

DFDS og P&O Ferries foreslår ændringer i aftale for at imødekomme myndighed

DFDS og P&O Ferries indgik sidste år en space-charter-aftale på ruten mellem Dover i England og Calais i Frankrig.

Aftalen betyder, at selskaberne kan benytte kapacitet hos hinanden, således at fragtkunder kan tage næste ledige færge - uanset om den er fra P&O Ferries eller DFDS.

Topchef ventede godkendelse

Det har taget tid for DFDS at få afklaring fra myndighederne om samarbejdet med P&O på ruten mellem Dover og Calais på Den Engelske Kanal.

Dog var topchef Torben Carlsen ret sikker på, at der ville lande en godkendelse fra de britiske myndigheder.

”Vi er ved at være i mål med de engelske konkurrencemyndigheder. De er igang med at tale med nogle kunder om det her, og så må vi se, hvordan de franske myndigheder reagerer på baggrund af det,” sagde Torben Carlsen i et interview med ShippingWatch i juli.

DFDS har frivilligt anmeldt samarbejdsaftalen til både de britiske og franske konkurrencemyndigheder.

DFDS-topchef er usikker på udfald i fransk konkurrencesag

DFDS er stadig under lup hos franske konkurrencemyndigheder


Mere fra ShippingWatch

Jeppe Christiansen indtræder i USTC-bestyrelse

Den fynske oliemilliardær Torben Østergaard-Nielsen har hentet Jeppe Christiansen, topchef i Maj Invest og næstformand i Novo Nordisk, ind i bestyrelsen for familiekoncernen USTC. Samtidig sker der andre ændringer i bestyrelsen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs