ShippingWatch

Chef-trio indtager scenen i næste uge i Dan-Bunkering sagen

Første uge i Dan-Bunkering-sagen med bl.a. bonusser, telefonaflytning og diskussioner om profit-opgørelse og omlastning af jetbrændstof på havet. En byge af spørgsmål fra bagmandspolitiet ventes rettet mod tre direktører, der i næste uge skal afhøres i sagen

Bunker Holding-topchef Keld R. Demant er ligesom Bunker Holding og Dan-Bunkering tiltalt i sagen. | Foto: PR-foto

Onsdag i næste uge ventes den opsigtsvækkende straffesag mod Dan-Bunkering, moderselskabet Bunker Holding og topchefen Keld R. Demant at nå et foreløbigt højdepunkt.

Det sker, når CEO i Dan-Bunkering, Claus Bulch Klausen og CFO i Bunker Holding, Michael Krabbe som vidner skal afhøres for første gang i sagen sammen med den tiltalte Keld R. Demant, topchef i Bunker Holding.

Straffesagen mod de to bunkerselskaber og topchefen begyndte i denne uge og har allerede leveret en række højdepunkter og formentlig også ammunition til anklagernes liste med spørgsmål.

Telefonaflytning, store bonusser og 100.000 dokumenter fra USA: Dan-Bunkering-sagen er skudt i gang 

To af Dan-Bunkerings medarbejdere på repræsentationskontoret i Kaliningrad har tjent store bonusser på at sælge jetbrændstof til to russiske selskaber, der siden ad omveje fik dirigeret brændstoffet til russisk militær i det sanktionsramte Syrien.

Det var Kaliningrad-kontoret som mellem 2015 og 2017 stod bag 33 handler med jetbrændstof til to russiske selskaber, Sovfracht og Maritime Assistance.

Ifølge bagmandspolitiet organiserede de to russiske selskaber, at brændstoffet i strid med EU's sanktioner endte hos det russiske militær, der hjalp det syriske regime i borgerkrigen.

Det udløste ifølge bagmandspolitiets beregninger store bonusser til to tradere på Kaliningrad-kontoret.

"Det viser, at der har været en tilskyndelse for de her personer til at indgå handlerne med Sovfracht og Maritime Assistance, og at det har haft en direkte påvirkning på deres samlede aflønning", sagde senioranklager Anders Dyrvig Rechendorff.

På første retsdag plantede de to anklagere fra bagmandspolitiet også en teaser ved at sige, at bl.a. den tiltalte Keld R. Demant var blevet telefonaflyttet både før og efter den ransagning, som politiet gennemførte tilbage i september 2019 af hovedkontoret i Middelfart.

"Disse lydsekvenser vil blive afspillet i retten", sagde Anders Dyrvig Rechendorff.

Nedenfor giver ShippingWatch overskrifterne fra den første uge i Dan-Bunkering-sagen:

Vil frifindes

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Dan-Bunkering, Bunker Holding og topchef Keld R. Demant nægter sig alle skyldige i tiltalen om ulovligt salg af jetbrændstof til Syrien og vil frifindes.

Den 23. december 2016 bliver en vigtig skillelinje i sagen, bekræftede bagmandspolitiet.

"De otte handler er indgået efter den 23. december, hvor personerne har haft en viden efter anklagemyndighedens mening, om at jetbrændstoffet ville ende i Syrien," sagde Anders Dyrvig Rechendorff.

Bunker Holdings topchef vil frifindes i sag om salg af jetbrændstof til Syrien

Forsvar går i rette med profitopgørelse

Retten i Odense, hvor sagen bliver ført. | Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Retten i Odense, hvor sagen bliver ført. | Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Den opgjorte fortjeneste på 17,9 mio. kr. fra 33 handler med jetbrændstof, der ulovligt endte i sanktionsramte Syrien, er forkert, mener forsvarsadvokaterne i Dan-Bunkering-sagen. Bagmandspolitiet fastholder tallet.

Om fortjenesten er større eller mindre end det samlede beløb på 17,9 mio. kr., som bagmandspolitiet har regnet sig frem til, er ikke uden betydning.

Hvis selskaberne dømmes i sagen har bagmandspolitiet også nedlagt påstand om, at fortjenesten skal konfiskeres og dermed sendes i statskassen.

Forsvaret i Dan-Bunkering sag angriber bagmandspolitiets profit-opgørelse

Kaptajn hos Dan-Bunkering-kunde blev dømt

Foto: Pavel Golovkin/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Pavel Golovkin/AP/Ritzau Scanpix

En kaptajn, der sejlede for Dan-Bunkerings mangeårige kunde Sovfracht, fik i 2018 seks måneders fængsel for at sejle to laster jetbrændstof til sanktionsramte Syrien. Det kom frem i retten torsdag. Lasterne kom fra Dan-Bunkering.

Kaptajn hos Dan-Bunkering-kunde blev dømt for at sejle jetbrændstof til Syrien  

Sagen fortsætter tirsdag den 2. november og har de første vidneafhøringer onsdag den 3. november.

Mere fra ShippingWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 268 millioner britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Det var tid til procedure i Dan-Bunkering sagen, hvor anklageren kræver bøde- og fængelsstraf. 2022 tegner til at blive nyt hæsblæsende containerår, klima spillede afgørende rolle i Lasse Kristoffersens beslutning om jobskifte i en uge, hvor Norden lagde tørlast og tank sammen i ny struktur.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs