ShippingWatch

Drilling og oliegiganter nyder godt af oliepris over 70 dollar

Det er den gradvise genåbning flere steder verden over efter corona-pandemien, der er med til at sætte gang i efterspørgslen, og som dermed trækker oliepriserne op.

Foto: Maersk Drilling

Oliepriserne fortsætter op, og for første gang siden marts er prisen på en tønde brent-olie steget til over 70 dollar per tønde.

Udviklingen smitter i tirsdagens aktiemarked positivt af på selskaber inden for olieindustrien, heriblandt det danske borerigselskab Maersk Drilling.

Julifuturen for en tønde brent-olie koster tirsdag ved 10.30-tiden 70,01 dollar efter en stigning på 0,8 pct. I løbet af de seneste tre uger er prisen steget fra niveauet 65 dollar per tønde.

De stigende oliepriser er tirsdag med til at løfte aktien i det danske rigselskab Maersk Drilling, som tirsdag formiddag ligger til en stigning på 6,2 pct. til 286,60 kr.

Blandt de store olieselskaber stiger BP-aktien på børsen i London desuden 1,8 pct., og i Amsterdam ligger Royal Dutch Shell-aktien 1,4 pct. højere.

Det er den gradvise genåbning flere steder verden over, der er med til at sætte gang i efterspørgslen, og som dermed trækker priserne op.

Under coronapandemien blev verdens olielagre fyldt op, og i perioder blev tankskibe brugt som ekstra flydende olielagre for at huse de store oliemængder.

I takt med genopretningen er overudbuddet af olie nu ved at aftage, lød det i sidste uge fra Det Internationale Energiagentur (IEA).

Olieselskabernes fremgang breder sig kun langsomt til drilling 

Lagerfald, øget eksport og produktion i USA støtter oliepris

Boreselskabet Valaris tager kæmpe nedskrivning i første kvartal 

 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Uenighederne sejrede, da IMO's miljøkomité forsøgte at skabe konsensus om nye klimaindsatser inden for skibsfarten. Maersk er frustreret. En stort tænkt, men kritiseret metanolfabrik i USA med Hafnia som medinvestor smuldrer. Springer konkurrenterne på Maersks Tradelens blockchain-projekt, der nu rulles ud i Kina?

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs