ShippingWatch

Fjord Line vil bygge LNG-anlæg i Danmark for trecifret millionbeløb

NXT Green Energy, der har det norske færge- og fragtrederi Fjord Line som hovedejer, investerer "trecifret millionbeløb" i nyt anlæg i Danmark til fremstilling af biogas og LNG til shipping.

Foto: Fjord Line

Norske Fjord Line vi gennem energiselskabet NXT Green Energy bygge et nyt produktionsanlæg i Danmark til LNG og biogas.

Det er det dansk-norske energiselskab NXT Green Energy, som har Fjord Line som hovedejer med 70 pct., der vil bygge et nyt anlæg til fremstilling af biogas og LNG, fremgår det af en meddelelse.

Produktionsanlægget skal etableres på havneområdet i Hirtshals, hvor både skibe og landtransport kan få leveret flydende biogas fra NXT Green Energy. Det bliver en investering til et "trecifret millionbeløb."

Ifølge Jens Peter Lunden, der er adm. direktør og partner i selskabet, forventes første spadestik til anlægget inden for et år.

"Vi er i gang med at lave aftaler, der sikrer, at vi kan afsætte den flydende biogas, når vi om ca. to år kan levere den. Anvendelsen vil både finde sted inden for skibs- og landtransport", siger han ifølge meddelelsen.

Hovedaktionæren i NXT Green Energy, Fjord Line, har selv erfaring med LNG. To af rederiets fire skibe sejler på flydende naturgas.

Kriseramte Fjord Line har fået ny finansiering på plads 

Verdensbanken kalder LNG en blindgyde som brændstof for shipping

CMA CGM holder fast i LNG trods Verdensbankens kritik 

Mere fra ShippingWatch

Euronav taber 71 mio dollar i første kvartal

Euronav har ligesom konkurrenterne fået en svær start på 2021. Underskuddet for første kvartal lander på 71 mio. dollar. Et svagt marked er fortsat ind i andet kvartal ifølge topchef.

EU er klar med bolværk mod kinesisk statsstøtte

Efter blandt andet flere kinesiske opkøb i europæiske havne gennem de senere år, spiller EU-Kommissionen nu ud med et instrument, der skal sikre, at udenlandsk statsstøtte ikke går ind og undergraver konkurrencen for europæiske virksomheder.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs