ShippingWatch

Sidste uges bedste historier på ShippingWatch

I sidste uge satte Nordens topchef ord på, hvordan et "katastrofalt" år for tankmarkedet vil sætte sine spor i 2021. Tankrederiet Torm køber tankskibe for godt 800 mio. kr. i svagt marked, mens Hafnia bl.a. ser på lønnen for at holde fast i de kvinder, der er i organisationen.

Foto: Hafnia

Hafnia ser på lønnen for at nå mål om flere kvinder i organisationen

Produkttankrederiet Hafnia er et blandt 23 rederier, der har underskrevet charteret om flere kvinder i shipping. I den forbindelse satte selskabet et mål om at 40 pct. af organisationen skal være kvinder inden 2024.

For at kunne bevare og rekruttere flere kvinder til organisationen, handler det ifølge Mia Krogslund Jørgensen, der er chef for people, culture & strategy hos Hafnia, bl.a. om, at man forsøger at udjævne den skævvridning, der kan være i lønnen blandt mænd og kvinder. Det er nogle af de værktøjer, som Danske Rederier også har fremlagt.

"Vi gør meget ud af at kigge på lønnen, og om der er forskel i forhold til, om en kvindelig medarbejder bliver betalt mindre end en sammenlignelig mandlig kollega. Der har vi haft nogle sager, hvor vi har reguleret den forskel ved at sætte kvindens løn op," siger hun.

Det er over et år siden, at Danske Rederier lancerede det såkaldte charter, som i alt 23 rederier har underskrevet. Charteret skal sikre flere kvinder i shipping, men flere danske rederier har endnu ikke opstillet konkrete mål, selv om de har forpligtet sig til det.

Hafnia hæver lønnen for at nå mål om flere kvinder i organisationen 

Maersk Supply Service vil sende kvinder til søs i par: Ingen må stå alene i macho-miljø

Flere rederier har endnu ikke mål for at øge andelen af kvinder i shipping

Torms topchef ser ikke en brændende platform i den grønne omstilling

Foto: PR/Torm
Foto: PR/Torm

Meningerne er delte om, hvordan produkttankmarkedet skal udvikle sig i år og årene frem på grund af et massivt øget globalt pres på fossile brændstoffer fra grønne energiteknologier.

Har efterspørgslen efter olie globalt toppet i 2019? Eller kommer både olieproduktion og efterspørgsel igen op i tempo i slutningen af 2021, når corona-tågen letter og udrulningen af corona-vaccinationer gør samfundene i stand til at genåbne økonomierne?

"Vi har i dag en kerneforretning overfor vores kunder inden for produkttank. Over tid – hvis man tager de lange briller på – vil behovet for transport af fossile brændstoffer alt andet lige gå ned. Langsigtet skal vi så tænke over, hvad der er logisk for os at gøre på toppen af det, vi allerede gør," siger Jacob Meldgaard, CEO i Torm, til ShippingWatch.

Torms topchef ser ikke en brændende platform i den grønne omstilling 

Torm lander overskud i 2020 trods rød afslutning på året

Torm køber otte tankskibe fra Team Tankers

Norden betaler i 2021 prisen for et "katastrofalt dårligt tankmarked"

Foto: Lars Krabbe/ERH
Foto: Lars Krabbe/ERH

Det er et benhårdt tankmarked, der giver Nordens topchef Jan Rindbo grund til panderynker og ikke mindst en mere negativ tro på 2021, når han sammenligner med det netop overståede 2020.

Det fortæller han i et interview med ShippingWatch på regnskabsdagen, hvor Norden har fremlagt det bedste resultat i et årti.

"Det er ikke bare et svagt marked, men et katastrofalt dårligt tankmarked, vi ser lige nu," siger Jan Rindbo i et interview med ShippingWatch.

Norden betaler i 2021 prisen for et "katastrofalt dårligt tankmarked"

Norden forventer tæt på halveret resultat i 2021 efter rekordår

For få uger siden var LPG-markedet nærmest som at trykke pengesedler

Foto: BW LPG
Foto: BW LPG

Selvom BW LPG's topchef Anders Onarheim spår et svært andet kvartal for LPG-markedet, tror han ikke på, at raterne kan blive meget lavere, end de er nu. Han ser også lys for enden af tunnelen, men først i andet halvår.

Lige nu har BW LPG dækket tæt på 80 pct. af sine skibsdage i første kvartal for spot og time-charter til en gennemsnitsrate på 41,000 dollar om dagen. Anders Onarheim ser ikke mange faktorer, der kan trække raterne længere ned, og han tror heller ikke på, at de kan falde til et meget lavere niveau, end de ligger på i dag. Dog kan et opsving i raterne tage længere tid.

"De skal ikke længere ned. Der er ikke nogen, der vil tilbyde skibe for lavere end det her. Men det (opsvinget, red.) kan tage længere tid. Hvis de skulle få endnu en kuldebølge i USA, hvilket ikke er så sandsynligt, men det kan jo ske. Det er klart, at det vil påvirke raterne. Der er også altid noget politisk risiko, selvom jeg tror, det er begrænset. Så jeg ser ikke nogen grund til at raterne skal ned herfra. Men det kan tage tid, før vi får en betydelig opgang," forklarer Anders Onarheim til ShippingWatch.

For få uger siden var LPG-markedet nærmest som at trykke pengesedler

René Kofod-Olsen er V.Groups fjerde CEO på tre år: "Uden tvivl en ulempe"

Foto: PR-FOTO
Foto: PR-FOTO

De mange udskiftninger på topchef-posten i det store ship management-selskab V.Group er gået ud over selskabets præstation og har kostet flere forkerte beslutninger.

Det erkender V.Groups nye topchef, danske René Kofod-Olsen, i et interview med ShippingWatch.

"De mange ændringer har uden tvivl været en ulempe. Jeg tror, at det helt sikkert kan ses i vores hidtidige performance og måske også i de beslutninger, der er truffet dengang," siger René Kofod-Olsen.

Han ønsker ikke at uddybe, hvilke forkerte beslutninger, han mener, at der er blevet truffet. Han ønsker heller ikke at spekulere i årsagen til de mange direktør-exits.

René Kofod-Olsen er V.Groups fjerde CEO på tre år: "Uden tvivl en ulempe"

Læs også:

Maersk og konkurrenterne mener amerikanske havne er ineffektive 

Pres på logistikkæder udløser længere kontrakter til containerrederierne 

Eagle Bulks topchef ser ind i de bedste timecharter-rater i årevis 

Maersks russiske havneselskab ser usikkert containermarked  

Rotterdam giver 27 selskaber tilladelse til at levere bunker i havnen 

Fredriksens Seadrill rammer underskud på knap 5 mia dollar 

Valaris får godkendt redningsplan 

Mere fra ShippingWatch

Singapore er på vej med et center for dekarbonisering

Havnemyndigheden i Singapore støtter et forslag om at etablere et center for dekarbonisering. Centeret skal skabe rammerne, hvor aktører kan koordinere og implementere løsninger, der kan være med til at reducere shippings CO2-udledning.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs