
Maersk kræver øget militær beskyttelse i den piratplagede Guineabugt
Maersk appellerer til, at myndighederne indsætter en "effektiv militær kapacitet" i Guineabugten for at øge sikkerheden for skibe og besætninger.
Sådan lød det fra Maersks sikkerhedschef til ShippingWatch, efter at to Maersk-skibe inden for en måned er blevet angrebet af pirater. Senest blev containerskibet Maersk Cardiff onsdag aften forsøgt bordet af pirater.
Også den danske regering med forsvarsminister Trine Bramsen (S) i spidsen har de seneste par måneder arbejdet hårdt på at få opbakning fra andre europæiske lande til en fælles militær flåde-mission i Guineabugten med det formål at øge beskyttelsen af handelsskibe. Dog indtil videre uden held.
Maersk kræver øget militær beskyttelse i den piratplagede Guineabugt
Maersk-skib forsøgt angrebet af pirater i Guineabugten
Danmark får nul opbakning til fælles kamp mod piratangreb i Guineabugten
Norges forsvarsminister har ingen planer om militærflåde i Guineabugten
Ship management-topchef langer ud efter charterer i kulkonflikt

Frank Coles, som fredag stoppede som topchef i ship management-selskabet Wallem Group, langede kort tid inden sin fratrædelse ud efter charterer, der ikke hjælper til med besætningsskift på skibe strandet ud for Kina med australsk kul.
Flere store tørlastselskaber som Oldendorff og Golden Ocean har bl.a. haft skibe liggende stille ud foran Kina, siden landet i sommer nægtede af tage imod skibenes australske kullaster.
Samme dag som Coles' udmelding meddelte bestyrelsen i Wallem Group, at den nu tidligere topchef ønsker at være mere involveret i at fremme søfolkenes velfærd, og at han derfor vil forlade selskabet inden for kort tid.
Ship management-topchef langer ud efter charterer i kulkonflikt nær Kina
Topchef stopper i Wallem Group
Endnu en dansker forlader ledelsen i Trafigura og Fredriksens bunkerselskab

Først var det CEO Anders Grønborg, og nu blot syv måneder senere har endnu en dansker forladt ledelsesgruppen i Trafigura og John Fredriksen-gruppens fælles bunkerselskab TFG Marine. Et selskab, der har som målsætning at sætte sig på en "betydelig del af bunkermarkedet."
Endnu en dansker forlader ledelsen i Trafigura og Fredriksens bunkerselskab
Scorpio Tankers forudser ny optur for produkttank – andre er skeptiske

Verdens største produkttankrederi Scorpio Tankers forventer stor vækst i år i efterspørgslen efter raffinerede olieprodukter. Blandet andet vil lukning af ældre raffinaderier vil bidrage til fremgang på produkttankmarkedet, lyder det.
Men i modsætning til tankrederiet forudser mæglerhuset Simpson Spence Young, at 2021 bliver et udfordrende år for tankmarkedet. Mæglerhuset peger bl.a. på, at det der skulle have drevet tankmarkedet frem, var eksporten af råolie fra USA. Men frem mod sidste kvartal af 2020 var eksporten af amerikansk råolie faldet markant.
Scorpio Tankers forudser ny optur for produkttank
Eksport af råolie fra USA gav langtfra det boost tankrederierne håbede på
Shippingprofils rederi åbner i Danmark med tidligere Maersk-, A2Sea- og Ørsted-folk

Arne Blystads offshorerederi OHT, der ligesom Scorpio og Cadeler satser stort på havvind, åbner senere på året i Danmark. Selskabet har ansat flere erfarne kræfter med fortid hos Maersk Supply Service, Vattenfall, Ørsted og Deme til at stå for den danske ekspansion.
Shippingprofils rederi åbner i Danmark med tidligere Maersk-, A2Sea- og Ørsted-folk
Læs også:
Svitzer er begyndt på 2021 med flere spørgsmål end svar
Maersk Tankers får ny HR-direktør
To døde efter ulykke på BW Offshore-skib
Seadrill-selskab dropper rentebetaling på lån
Danske Rederier håber på særaftale og godkendelse af ophugning i Indien
Amerikansk speditør: Overophedet containermarked kræver 500.000 nye containere