ShippingWatch

Olielandene er uenige om produktionsstop af olie

Opec+-landene kan åbenbart ikke enes om at nedsætte produktionen af olie og dermed få lagt en bund under olieprisen.

Foto: RAMZI BOUDINA/REUTERS / X03395

Det er usikkert, om Opec+ kan blive enig om at sætte produktionen af olie ned. På det 180. oliemøde i Wien diskuterer de Olieeksporterende Lande og allierede (Opec+), om produktionen skal sættes ned i tre til fire måneder, eller om der skal skrues gradvist op for hanerne og en øget produktion fra januar.

Men fra Iran forlyder det, at nogle lande er mest interesserede i at forsinke et produktionsstop blandt landene i Opec+, der står for halvdelen af verdens olieproduktion.

Oliemødet varer til tirsdag - men allerede søndag aften blev de første møder holdt, og her kom det frem, at en reduktionsplan ikke fik opbakning af De Forenede Arabiske Emirater og Kazakstan, skriver Bloomberg News.

"Vi har mange kritiske emner, vi skal diskutere", siger Abdelmadjid Attar, der er energiminister i Algeriet og formand for Opec.

Han indikerede dog, at der ville blive tale om en fortsættelse af en nedsat olieproduktion, da "markedsbetingelserne i 2020 efter alt at dømme fortsætter i første kvartal 2021, og vi må være forsigtige."

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag eftermiddag 47,86 dollar mod 47,61 dollar mandag morgen og 48,11 dollar fredag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-olie handles mandag eftermiddag i 45,57 dollar mod 44,95 dollar mandag morgen og 45,38 dollar fredag eftermiddag.

Udsigten til vacciner sætter Opec i et alvorlig dilemma

Aflyste eller udskudte kontrakter giver Borr Drilling nyt stort tab

Oliekrisen har udløst tomme kontorer i Norges vigtige olieby

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere