ShippingWatch

Maersk Drilling får kontrakt med Total til 100 mio. dollar

Borerigselskabet Maersk Drilling har landet en kontrakt med Total om to dybvands-rigge, der skal foretage boringer ud for Surinam i det nordøstlige Sydamerika.

Foto: PR / Maersk Drilling

Maersk Drilling har indgået en betinget kontrakt med olieselskabet Total om levering af to dybvands-borerigge til olieudvinding i et felt ud for Surinam i det nordøstlige Sydamerika.

Det danske borerigselskab anslår selv værdien af kontrakten (Conditional Letter of Award) till ca. 100 mio. dollar, fremgår det af en pressemeddelelse.

"Vi er meget tilfredse med, at vi får mulighed for at udbygge vort langvarige forhold til Total gennem denne kontrakt, der bygger på vores tidligere samarbejder om dybvands efterforsknings-projekter", siger Morten Kelstrup, COO i Maersk Drilling.

Boreriggen, "Mærsk Developer" kan arbejde på havdybder ned til 3.000 meter og får selskab af boreskibet "Maersk Valiant". De to Maersk-rigge bliver sat i arbejde i 2021 og forventes at være igang i 500 dage.

Maersk Drilling klar til at skrotte rigge for at rydde op i boresektor

Maersk Drilling løfter bunden af forventning trods lavere omsætning

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere