ShippingWatch

To tankskibe brød i brand i Sydkorea

To tankskibe brød fredag i brand i en sydkoreansk havn, skriver Yonhap og Reuters. Branden opstod ved en eksplosion ombord på Stolt Nielsen-tankskib. Ti personer er kommet til skade, mens branden meldes stort set slukket. (Opdateret)

De to tankskibe ved havnen i Ulsan, Sydkorea | Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix

(Opdateret 28. september kl. 14:57 med kommentar fra Stolt-Nielsen og flere oplysninger om det andet skib, som er ejet af Odfjell)

En eksplosion ombord på et skib fra norske Stolt-Nielsen spredte sig fredag til et andet tankskib ejet af Odfjell ved havnen i Ulsan i Sydkorea. Branden meldes stort set slukket.

Det skriver Reuters, som henviser til det sydkoreanske medie Yonhap. I alt ti mennesker, hvoraf de fleste arbejder på havnen, er ifølge mediet kommet til skade ved ulykken. Heraf er situationen kritisk for én person, skriver Reuters.

Mere specifikt er der tale om skibet Stolt Groenland, et ti år gammelt kemikalietankskib, hvor en eksplosion opstod fredag aften omkring kl. 10:50 lokal tid. Branden spredte sig efterfølgende til et andet tankskib, Bow Dalian på sydkoreansk flag, som lå ved siden af. Skibet er ejet af et andet stort kemikalietankrederi, nemlig Odfjell.

I alt 25 søfolk var ombord på Stolt-Nielsens skib. De er alle sammen blevet reddet i tillæg til 21 personer på det andet skib, skriver Reuters.

Fra Odfjells talsperson Anngun Dybsland lyder det til mediet, at ét besætningsmedlem får behandling for lette skader.

Stolt-Nielsen: Årsag er ukendt

I en kommentar til ShippingWatch oplyser Stolt-Nielsen, at branden i skibets godsrum meldes slukket, mens alle søfolk på skibet er blevet sikkert evakueret, og besætningens familier er blevet underrettet.

Årsagen til branden er "endnu ikke kendt", lyder det fra rederiet.

"Beredskabspersonalet fortsætter med bestræbelser mod brandundertrykkelse, indtil alle brandrisici er elimineret," skriver rederiet i en kommentar til ShippingWatch.

Odfjells skib er desuden blevet flyttet, så det ikke længere ligger ved siden af Stolt Groenland, skriver Stolt-Nielsen.

"Stolt Tankers vil gerne udtrykke sin dybeste bekymring over hændelsen og enhver potentiel indvirkning på dem, der var ombord eller i nærheden af de to skibe. Sikkerheden for alle personer på stedet og miljøbeskyttelsen er vigtig for selskabets aktiviteter."

Stolt-Nielsen udsætter børsnotering af tankrederi

 

ONE-skib er kollideret med kemikalietanker

 

Mere fra ShippingWatch

Her er Martin Fruergaards strategi som ny CEO for Pacific Basin

Martin Fruergaard har fremlagt sine vigtigste strategipunkter i sin første offentlige optræden som ny CEO for Hongkong-baserede Pacific Basin. Rederiet leverer samtidig et usædvanligt stærkt halvårsresultat under en optur for tørlastmarked, som vurderes kun at være startet.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs