ShippingWatch

Rygter om kinesisk værftsfusion tager til

Spekulationer om, hvorvidt Kinas to største værftsgrupper planlægger at slå sig sammen, er taget til, efter at to datterselskaber under China State Shipbuilding Corp stoppede handlen på børsen.

Foto: AP/Polfoto/Arkiv

Onsdag valgte to datterselskaber under China State Shipbuilding Corporation (CSSC), der er et af Kinas topværfter, at stoppe handlen med aktierne på børsen i Shanghai.

Ifølge China Daily skete det efter en meddelelse fra CSSC om, at gruppen forbereder en kæmpe omorganisering af sine aktiver. Om det kommer til at ske, vil blive afgjort inden for de næste ti handelsdage, oplyste selskabet. Det har fået rygterne om en fusion mellem Kinas to største værftgrupper til at svirre.

Ifølge Dong Liwan, der er professer ved Shanghai Maritime University, har de kinesiske værfter ændret deres kerneaktiviteter mod maritim engineering og andre hurtigtvoksende forretninger. Ud over højere profit, så er der også mindre konkurrence her, da mange værfter ikke er i stand til at producere sofistikerede produkter.

"Stoppet af handlen med aktierne har også vækket investorernes spekulation om, at CSSC og CSIC (China Shipbuilding Industry Coporation) kan fusionere før eller siden,de de begge fordyber sig i mixed-ownership reformen," siger han til avisen med henvisning til den kinesiske regerings reform fra 2015, der b.la. skal gøre det nemmere for privat kapital at investere i statsejede selskaber.

CSSC er en af de største leverandører til forsvarsindustrien i Kina. Siden foråret har datterselskabet China Shipping Industry under den anden værftsgruppe China Shipbuilding Industry suspenderet handlen med sine aktier for at gennemføre en stor restrukturering.

Statsejede værfter i Kina planlægger neddrosling

Få kinesiske værfter sidder på næsten alle nye ordrer

Kinas mastodonter skruer op for landets maritime vision

Forsiden lige nu

Sirius-sag kan trække ud i årevis: "Det er komplekst"

Tre uger efter det sidste retsmøde venter Sirius Shipping fortsat på en afgørelse i sagen om brud på udlændingeloven. Der kan dog gå flere år, før sagen bliver afgjort, hvis den ender med at blive sendt videre til EU-Domstolen.

Her er ugens vigtigste historier på ShippingWatch

Ugen på ShippingWatch bød på flere Maersk-overskifter med kapitalmarkedsdag og nye oplysninger om Hamburg Süd. Samtidig præsenterede J. Lauritzen regnskab, mens erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kom med en markant kritik af sydkoreansk statsstøtte.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere