ShippingWatch

Italienere tæt på aftale om franske STX

Frankrig og Italien er tæt på en aftale, der vil lade italienske Fincantieri overtage værftet STX France. Handlen har været kontroversiel og har ført til frygt for tab af franske arbejdspladser.

Frankrigs nyvalgte præsident, Emmanuel Macron, besøgte onsdag skibsværftet STX, som er i færd med at blive solgt til italienske Ficantieri. Foto: /ritzau/AP/Stephane Mahe

En aftale på højeste plan kan bane vejen for et salg af værftet STX France til den italienske værftsgruppe Fincantieri.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron og den italienske premierminister Paolo Gentiloni er efter sigende tæt på en aftale, der vil lade Fincantieri overtage det franske storværft, skriver Bloomberg.

De to statsoverhoveder vil sandsynligvis ifølge nyhedsbureauet underskrive en aftale på et møde onsdag i Lyon. Aftalen vil give Fincantieri lidt over halvdelen af aktierne i værftet, men vil samtidig stille en række krav til bevaring af arbejdspladser og investeringer i infrastruktur og viden.

Salget af værftet gik i hårdknude bl.a. på grund af bekymringer om tab af franske arbejdspladser.

Fincantieri købte aktiemajoriteten i STX France i juli i en handel, som betød, at det italienske selskab fik en ejerandel på 54,6 pct.

Kort tid efter foreslog den franske stat, som er minoritetsejer i værftsgruppen, en model, hvor Fincanitieri og Frankrig delte ejerskabet 50-50. Det afslog italienerne, og derfor blokerede Frankrig for salget.

Fransk minister tror på løsning for STX-salg

Frankrigs præsident vil granske salg af skibsværft

Italiensk værftsgruppe tilbage i sort i 2016

Italiensk budgiver valgt til fransk STX-værft

Forsiden lige nu

Sirius-sag kan trække ud i årevis: "Det er komplekst"

Tre uger efter det sidste retsmøde venter Sirius Shipping fortsat på en afgørelse i sagen om brud på udlændingeloven. Der kan dog gå flere år, før sagen bliver afgjort, hvis den ender med at blive sendt videre til EU-Domstolen.

Her er ugens vigtigste historier på ShippingWatch

Ugen på ShippingWatch bød på flere Maersk-overskifter med kapitalmarkedsdag og nye oplysninger om Hamburg Süd. Samtidig præsenterede J. Lauritzen regnskab, mens erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kom med en markant kritik af sydkoreansk statsstøtte.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere