ShippingWatch

Samsung Heavy lander milliardordre på containerskibe

Det koreanske værft Samsung Heavy skal bygge seks containerskibe til en værdi af knap en mia. dollars, skriver det koreanske nyhedsbureau Yonhap.

Foto: Samsung Heavy Industries

Det sydkoreanske værft Samsung Heavy har landet en ordre på at bygge seks containerskibe til en samlet værdi på 968 mio. dollars, skriver det koreanske nyhedsbureau Yonhap.

Skibene vil blive leveret i slutningen af 2019, oplyser værftet ifølge en meddelelse til børsen uden at oplyse meget mere om ordren. Industrikilder mener dog ifølge nyhedsbureauet, at schweiziske MSC kan være køberen.

I sidste uge bekræftede containerrederiet, der er det næststørste i verden, at man har bestilt 11 skibe i den helt store kaliber på 22.000 teu. Dog hos konkurrenten DSME, som også stod for at bygge Maersk Lines serie af Triple-E skibe.

Ifølge Yonhap modtog DSME også en ordre i sidste uge på at bygge fem containerskibe for 816 mio. dollars.

Med den seneste aftale har Samsung Heavy modtaget ordrer til en værdi af 6,5 mia. dollars i år på at bygge 24 skibe.

MSC bekræfter ordre på 11 megaskibe

Medie: Sydkoreanske værfter i tovtrækkeri med lokale stålproducenter

Værfter bekræfter forhandling om kæmpe MSC-ordre

 

Forsiden lige nu

Siem Offshore nedtoner håb om bedre marked i 2018

Det norske offshorerederi Siem Offshore fik et større underskud i 2017 end året forinden med et tab på 185 mio. dollars efter stor nedskrivning på skibe. Lave rater vil fortsætte ind i 2018, lyder forventningen.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere