ShippingWatch

Vale sænker forventning til investeringer efter frasalg

Den brasilianske minekæmpe Vale har sænket forventningen til de kommende års investeringer efter et frasalg.

Foto: Vale

Den brasilianske minevirksomhed Vale, der før har købt mineudstyr af FLSmidth, har sænket sine forventninger til de næste års investeringer som følge af et frasalg.

På et pressemøde i São Paulo onsdag har selskabets finansdirektør, Luciano Siani, ifølge Bloomberg News sagt, at Vale i 2018 nu venter investeringer for 4 mia. dollar, mens der i 2019, 2020 og 2021 ventes investeringer for henholdsvis 3,7 mia. dollar, 2,6 mia. dollar og 2,6 mia. dollar.

Tidligere ventede selskabet at investere for 4,5 mia. dollar i 2018, 4,0 mia. dollar i 2019, 3,2 mia. dollar i 2020 og 2,9 mia. dollar i 2021.

Grunden til de lavere investeringsforventninger skal ifølge finansdirektøren findes i et frasalg, som Vale foretog mod slutningen af i fjor. I den forbindelse blev selskabets forretning inden for gødning afhændet til amerikanske Mosaic for 2,5 mia. dollar.

Fordi Vale altså ikke længere ejer forretningen, er det ikke nødvendigt at forvente investeringer på den front, hvilket sætter sig i de samlede investeringsforventninger.

Mineselskab: Forlist tørlastskib var lastet forsvarligt 

Vale leverer bedre resultat end ventet 

Vale havde rekordhøj jernmalmsproduktion i 2016 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Maersk satte rekord, Norden fik underskud, men hævede resultatforventningerne, Dan-Bunkering udpegede ny topchef, Celsisus Shipping vil sælge ud af højt prissatte tørlastskibe, og den farverige erhvervsmand Thor Stadil risikerer at miste retten til at drive virksomhed i sag om konkurskarantæne.

Olieselskabernes fremgang breder sig kun langsomt til drilling

Olieselskaberne vejrer morgenluft med stigende oliepriser, men deres lyst til at investere er behersket. Derfor må den kriseramte drilling-sektor indstille sig på at vente på bedring i aktivitetetsniveauet, vurderer to aktieanalytikere over for ShippingWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs