ShippingWatch

Saudi-Arabien vil fryse olieproduktionen uden Iran

Saudi-Arabien er klar til at fryse olieproduktion i næste måned, på trods af at Iran forventer at øge produktionen.

Foto: Kamran Jebreili / AP Polfoto

Der er langt fra enighed om, hvordan den nuværende oliesituation skal tackles. Saudi-Arabien er klar til at fryse olieproduktion i næste måned, på trods af at Iran forventer at øge produktionen. Det skriver Financial Times.

17. april mødes de store olieproducerende lande til et opfølgningsmøde, der omhandler forlængelsen af en midlertidig aftale om fastfrysning af produktionen på januars niveau.

I februar blev der sået tvivl om aftalens holdbarhed, efter at flere talsmænd fra Golf-regionen signalerede bekymring for, om Iran vil udnytte situationen til at øge produktionen yderligere. Den frygt afviser Saudi-Arabien nu.

"Der er en aftale imellem mange lande om en fastfrysning (af olieproduktionen, red.), hvorfor gøre den afhængig af Iran?" siger en delegeret fra Opec til Financial Times.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Iran udviser ikke interesse i at indgå i forhandlinger med de andre Opec-medlemmer og har gradvist øget sin olieproduktion, siden landets olieindustri i januar igen fik adgang til de internationale markeder.

Den midlertidige aftale, som blev indgået i februar imellem Saudi-Arabien, Rusland, Qatar og Venezuela, har bidraget til olieprisens stigning på 20 pct. i løbet af den sidste måned.

Mange olieselskaber i fare for kollaps

Nordea: Doha-aftale vil ikke ændre udbud men øge prisen

Olielande tager tilløb til fastfrysning af produktion

Forsiden lige nu

Siem Offshore nedtoner håb om bedre marked i 2018

Det norske offshorerederi Siem Offshore fik et større underskud i 2017 end året forinden med et tab på 185 mio. dollars efter stor nedskrivning på skibe. Lave rater vil fortsætte ind i 2018, lyder forventningen.

Brian Mikkelsen rejser hård kritik af Sydkoreas maritime statsstøtte

Den planlagte og omfattende sydkoreanske statsstøtte til værfter og rederier er et problem, mener erhvervsminister Brian Mikkelsen (K). "Det tipper balancen på markedet. Derfor skubber vi på i OECD for at gennemgå statsstøtten til skibsværfter," siger han til ShippingWatch under sit besøg i Sydkorea.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere