ShippingWatch

Norsk ballastsystem lægger godt fra land i 2016

Den norske producent af ballastvandsystemer Optimarin har fået en ordre på ti anlæg til det tyrkisk-kontrollerede rederi Atlantis Tankers. Ordren dækker over både retrofit og installation ved nybygning.

Optimarin har indgået kontrakt om levering af ballastvandanlæg til ti skibe fra det tyrkisk-kontrollerede rederi Atlantis Tankers Group. Af de ti anlæg, skal de to skal installeres i 2016 på nybygningerne Atlantis Augusta og Atlantis Alicante, mens de resterende otte skal installeres som retro-fit under værftsophold i 2019/2020.

Det skriver Optimarin i en pressemeddelelse mandag.

Der er tale om kemikalie-tankskibe i klassen 3.446 til 6.416 dwt., som arbejder med "eksplosive atmosfærer" (EX) og er klasset til transport efter IMO II classified chemical cargoes. Det betyder, at ballastvandanlæggene lever op til særlige krav om duelighed i eksplosive atmosfærer.

Ordren falder på et tidspunkt, hvor der fortsat er usikkerhed om, hvornår IMO's ballastvandkonvention træder endeligt i kraft, efter at den seneste optælling af tonnage under flagstater, der har ratificeret konventionen, landede lige under den fornødne andel af verdens tonnage.

Krav til ballastvand udsat mindst et år

Samtidig har et antal producenter fået afvist deres UV-baserede systemer af den amerikanske kystvagt, hvilket har udsat den første amerikanske godkendelse.

Desmi appellerer amerikansk afvisning

Amerikansk godkendelse på vej

Det er man dog øjensynligt ikke bekymret for hos Optimarin, der bruger en anden og mere strømintensiv UV-teknologi, end de vragede producenter. I pressemeddelelsen skriver man, at man til foråret forventer at få sin endelige typegodkendelse af United States Coast Guard (USCG), som er nødvendig for at kunne installere systemer til kunder, der sejler i amerikansk farvand.

Systemerne skal blandt andet leve op til amerikansk lovgivning, der foreskriver, at man skal kunne tage en håndholdt prøve af systemernes effektivitet ude på skibene. En test, der ifølge ShippingWatches oplysninger ikke kan lade sig gøre ombord med den UV-teknologi, der i december blev afvist af den amerikanske kystvagt.

Kilde: Optimarin

CEO i Optimarin, Tore Andersen, er tilfreds med ordren.

"Det her er en kontrakt, der rummer både nybygninger og retro-fit, og det var vigtigt for os at kunne demonstrere, at vi mestrer begge dele," siger han.

Optimarin har i alt solgt 364 enheder af ballastvandanlægget og ordren er den første i 2016. Endnu har ingen producenter fået typegodkendt ballastvandsystemer af den amerikanske kystvagt, USCG.

Desmi appellerer amerikansk afvisning

Krav til ballastvand udsat mindst et år

USA's ballast-godkendelse er afgørende for Alfa Laval

Forsiden lige nu

MAN Diesel & Turbo kalder IMO sin største frustration

Der er ingen grund til, at IMO først leverer et resultat på CO2 i 2023, lyder kritikken fra motorgiganten MAN Diesel & Turbo, der i et interview med ShippingWatch kalder FN's maritime organ sin største frustration lige nu.

J. Lauritzen mister vicechef for tørlast

J. Lauritzen mister sin næstkommanderende i Lauritzen Bulkers, Claus Stahl, der har sagt sit job op. Han skifter senere på året til en stor dansk tørlastmægler. Dermed er den daglige ledelse af Lauritzen Bulkers skåret fra tre til én person på et år.

Seneste Leverandører

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere