ShippingWatch

Obama åbner for olieeksport til Mexico

For første gang i årtier vil USA nu begynde at eksportere olie til andre lande end Canada.

Foto: Saipem

Et første skridt mod en omfattende tilladelse til eksport af råolie fra USA bliver nu taget af USA's præsident, Barack Obama. Præsidenten giver nu tilladelse til, at en begrænset mængde råolie kan eksporteres til Mexico. Der oplyser Reuters.

Rent teknisk vil der bliver tale om en udveksling af olie - hvor USA vil eksportere råolie til Mexico, der til gengæld vil sende forarbejdet olie tilbage til USA. Det er otte måneder siden, at mexicanerne søgte om tilladelsen.

Det forventes, at den amerikanske kongres allerede til september vil skulle stemme om, hvorvidt man skal ophæve forbuddet mod eksport af amerikansk råolie - et forbud, der har eksisteret siden 1973. Det skriver Wall Street Journal.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Forbuddet mod eksport af råolie fra USA er de senere år blevet mere og mere omdiskuteret, i takt med at den amerikanske skiferrevolution har gjort USA nærmest selvforsynende med olie. Amerikanske olieselskaber med specialisering inden for skiferområdet ønsker større afsætningsmuligheder - og derfor har selskabet som Continental Resources, ConocoPhillips og Marathon Oil længe presset på for at få ophævet forbuddet.

IEA spår olieoverflod langt ind i 2016

USA rykker tættere på at åbne for olieeksport

USA vil sælge ud af strategiske oliereserver

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere