
Blue Water Shipping har netop ansat ny direktør for afdelingen General Cargo. Det er den tidligere General Manager for Blue Water Shippings afdelinger i Odense og Lindø Søren Nielsen.
”Søren Nielsen er ganske enkelt den bedste til jobbet, da han blandt andet kommer med stor erfaring med og ekspertise i sø-, luft- og vejtransport. Han har 25 års ledelses- og udviklingserfaring i Blue Water, hvor han med succes har bygget vores forretning op på Fyn. Sideløbende har han bidraget til tværgående udvikling," siger Blue Water Shippings CEO Kim Hedegaard Sørensen i en pressemeddelelse.

Ny general cargo direktør Søren Nielsen og CEO for Blue Water Shipping Kim Hedegaard Sørensen
Den nye direktør begyndte arbejdet 1. juni i år og har følgende kommentar til sin nye stililng.
”Vi ønsker at gøre hele Norden til vores hjemmemarked, og vi vil derfor udbrede vores koncept i Norden, samtidig med at vi udvikler de inter-nordiske trafikker. Derudover har vi oplevet stor udvikling på sø- og luftfragt de seneste år, og her vil vores fremtidige fokus være mere globalt – herunder USA, hvor vi er i gang med en større udvidelse af vores General Cargo organisation,” siger Søren Nielsen.
Blue Water Shipping: Markedet ramt af prispres