ShippingWatch

Fragt gennem Panama-kanalen falder

Mængderne gennem Panama-kanalen faldt i regnskabsåret for 2013 sammenlignet med sidste år, mens indtægterne fra afgifter ser ud til at ramme samme niveau som 2012.

Foto: Hamburg Süd

Regnskabsåret for Panama-kanalen sluttede forleden, og når regnestykket er gjort op, ser det ikke ud til, at kanalen når samme niveau som året forinden. De transporterede mængder estimeres ifølge Seatrade Global til at falde med 4,1 pct. sammenlignet med 2012 til omkring 320 mio. ton mod 333,7 mio. ton sidste år.

"Meget af nedgangen relaterer sig til tabet af amerikanske kornlaster til Argentina, som har brugt en alternativ rute," siger ACP administrator Jorge Quijano til Seatrade Global.

Indkomsten fra afgifter ser dog ud til at ramme samme niveau som 2012 på omkring 1,85 mia. USD. I august 2012 godkendte kanalens ledelse en plan om at restrukturere prissystemet, så prisniveauet stemte overens med den værdi, det tilfører et rederi, at sejle gennem kanalen.

Det førte til en stigning på mellem en og syv pct. afhængig af skibstype i 2012 og igen med syv pct. i denne måned, som vil afspejle sig i regnskabsåret for 2014. Afgifter for containere er dog ikke steget siden 2011.

 

Entreprenør: Byggeri af Panama-konkurrent begynder i 2014

Panamakanalen overvejer endnu en sluse 

Mere fra ShippingWatch

Minekæmpe køber yderligere tre LNG-drevne skibe

BHP Billiton føjer tre LNG-drevne tørlastskibe til sin flåde i løbet af de næste seks til ni måneder, skriver nyhedsbureau. Mineselskabet satser på flydende naturgas som et overgangsbrændstof.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs