DSV køber udenlandsk selskab til Air & Sea
Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse torsdag aften.
SBS Worldwide beskæftiger sig inden for luft- og søtransport, og de aktiviteter vil nu blive en integreret del af DSV's Air & Sea-division.
Selskabet omsatte i 2012 for omkring 50 mio. pund (436 mio. kr.) på de aktiviteter, som DSV venter at føre videre, har 220 medarbejdere, tre kontorer i England samt fire i USA. Det er primært mellem de to lande, at aktiviteten er fokuseret, oplyser DSV.
"SBS Worldwide komplimenterer glimrende DSB. Det er et veldrevet selskab med gode kunderelationer og et højt serviceniveau. Købet af SBS vil styrke DSV's position i USA og England, som begge er vigtige markeder for DSV," forklarer administrerende direktør i DSV, Jens Bjørn Andersen.
DSV Air & Sea omsatte i 2012 for 19,9 mia. kr.
/ritzau/FINANS
Søfragt trækker DSV-regnskab ned
Relaterede artikler:
DSV vil købe mere op i søfragt
For abonnenter