Petrobras får dansk milliardkredit

En kredit på tre mia. kroner til brasilianske Petrobras hos Eksport Kredit Fonden kan forhåbentlig lokke oliegiganten til at bruge danske underleverandører i sit videre arbejde. På den måde skal virksomheden nemlig ikke bekymre sig om, hvor finansieringen skal komme fra, skriver Børsen. Garantien er den største nogensinde uddelt til en enkelt aktør.
Det var nu ikke EKF selv, der så potentiale i Petrobras, fortæller Anette Eberhard, direktør for EKF, til Børsen, men derimod danske virksomheder. Det statsejede olieselskab har nemlig en plan om at investere 224 mia. USD globalt fra 2011 til 2015, og danske virksomheder har allerede fået en bid af kagen med ordrer på 12 mia. kroner fra virksomheden indtil nu.
"Det er godt set af EKF. Der er ingen tvivl om, at Petrobras er en virksomhed, der passer godt til danske virksomheder. De kan lide den måde, vi omgås vores kunder," siger Michael C. Hjorth, adm. direktør i Nov Flexibles, hvis speciale er at levere fleksible, undersøiske rør til transport af olie og gas - og allerede nu har Petrobras som storkunde.
Petrobras' rederi i japansk aftale om nye skibe
Hollandske SBM indgår kæmpe kontrakt med Petrobras
Relaterede artikler:
MAN og Petrobras i brasiliansk aftale
For abonnenter