ShippingWatch

Monjasa udvider flåden

To nye fartøjer vil i den kommende tid blive sat i søen af bunkervirksomheden Monjasa. En til to flere skibe årligt er indtil videre strategien, fortæller CEO Jan Jacobsen til ShippingWatch.

To ekstra skibe vil i løbet af februar og marts ramme vandet i Skandinavien for bunkervirksomheden Monjasa. Det drejer sig om tankskibene ’Anuket Ruby’ bygget 2008 og Trefin Leader bygget i 2007 på 7000 tons dødvægt.

Begge skal operere som leverandører til passerende skibe i Skagen og Storebæltet, hvor ’Anuket Ruby’ er allerede i drift, fortæller CEO Jan Jacobsen.

Udvidelsen er et led i virksomhedens strategi om at være langsigtede og en unik del af værdikæden inden for bunkerleverancer.

"Det mener vi, at vi kun kan opnå ved at være en reel aktivstyrende enhed. Det er et skridt i vores strategiplan. Vi sigter efter, at den her Skandinavien-operation kommer til at skulle arbejde i synergi med vores baltiske operation, hvor vi har flere skibe i lettiske havne," siger Jan Jacobsen.

Har I andre fartøjer i pipeline?

"Ja, men vi er ikke så langt, at vi har navngivet eller områdebestemt dem endnu. Men vi screener konstant markedet for tonnage, og det er jo en tid, hvor tonnagen er attraktiv at chartre, fordi raterne er på et niveau, der er overkommelige. Så vi ser det da absolut som en god tid for os at sætte nogle skibe i søen," siger han og fortæller, at Monjasa regner med årligt at tilføre den eksisterende tonnage en til to skibe. for at holde sig til sin strategi om udvidelse af netop det fysiske bunker-segment.

"Vi vækster ikke for at vækste, men for at skabe et stærkere fundament og tjene penge. Så vi skal ikke ud at koble så mange skibe på, at vi lige pludselig har en organisation, der ikke har ressourcer til at styre det."

Nu rykker Monjasa på LNG

Monjasa i aftale med Skagen om stort tankanlæg

Monjasa: Vi skal bruge kapital til vækst 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs