Nordea: DSV-regnskabet bliver årets lavpunkt

DSV er i gang med et effektivitetsprogram, som skal reducere overkapaciteten, primært i Spanien, Frankrig, Benelux, Storbritannien og Italien.
AF RITZAU FINANS

Store omkostninger til restrukturering vil påvirke DSV's regnskab for første kvartal 2012, som bliver offentliggjort på fredag. Sådan lyder vurderingen fra analytikerne hos Nordea, der ser første kvartal som DSV's lavpunkt i 2012.

På længere sigt skulle restruktureringsprogrammet nemlig gerne få betragtelig positiv indflydelse.

"DSV er i gang med et effektivitetsprogram, som skal reducere overkapaciteten, primært i Spanien, Frankrig, Benelux, Storbritannien og Italien. Programmet vil løfte driftsresultatet, EBITA, fra 2013, men DSV kommer til at tage restruktureringsomkostninger i første kvartal 2012, skriver Nordea i en optaktskommentar til regnskabet.

Banken estimerer, at besparelserne vil løfte DSV's EBTIA-resultat med 120 mio. kr. fra 2013, mens omkostningerne vil beløbe sig til 250 mio. kr., som vil fremgå af regnskabet for første kvartal.

Nordea fastholder anbefalingen "køb" af aktien i DSV, mens kursmålet er 140 kr. DSV-aktien falder fredag formiddag med 0,6 pct. til 125,50 kr.

RITZAU FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også