ShippingWatch

Thrane & Thrane sidder måske på guldæg

Der er stort potentiale i Global Xpress-markedet for Thrane & Thrane, vurderer kilder over for Berlingske.

Foto: Ilan Brender

Thrane & Thrane er godt positioneret til at tage del i det skift, som nogle mener vil ske i markedet for bredbånd til skibe, skriver Berlingske fredag.

"Hvis alt går, som branchefolk og analytikere forventer, så kommer der til at ske et ryk af kunder mod KA-bånd, for det giver en hastighed, de kun kunne drømme om tidligere," siger Henrik Christensen fra European Satellite Link til avisen.

KA-båndet er det bånd, som Inmarsats kommende produkt Global Xpress skal køre på. Det kommer til at kunne levere markant højere båndbredde end eksisterende teknologi, og derfor vil det komme til at udkonkurrere de nuværende produkter, vurderer kilder til Berlingske.

Og Thrane & Thrane kan få gevinst af dette skift. Virksomhedens terminaler kører i forvejen på Inmarsats satellitnetværk, og derfor er der en god chance for, at kunderne vil opgradere til Global Xpress gennem Thrane & Thrane.

"De har et meget stærkt brand og en stærk markedsposition på Fleetbroadband-markedet, og det er bestemt sandsynligt, at Thrane & Thranes kunder også vil opgrade til Global Xpress gennem dem, netop fordi deres brand er så stærkt," siger Henrik Christensen fra European Satellite Link til Berlingske.

Det er dog ikke alle, der deler det optimistiske udsyn for Thrane & Thranes gevinst ved Global Xpress.

"Vi ved ikke endnu, hvad potentialet er i Global Xpress, og der er ingen, der tør spå om, hvor stort det bliver. Det er en kompliceret sag, men umiddelbart tror jeg ikke, det vil betyde guld og grønne skove for Thrane & Thrane," siger Andrew Carlsen fra Handelsbanken.

Global Xpress bliver lanceret i 2013 og skal være operationelt i foråret 2014.

Avis: Hug til Lars Thrane efter britisk opkøbsbud

Britisk selskab trodser bestyrelsen i Thrane & Thrane

Briter køber stor andel af Thrane & Thrane 

Mere fra ShippingWatch

To flydende gasterminaler rykker til Europa

Europa kan se frem til at modtage to flydende terminaler til import af LNG i de kommende måneder for at erstatte gas fra Rusland. Blandt andet vil Golar LNG omdanne et LNG-tankskib til en terminal.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs