ShippingWatch

Banker står til store tab på Hin Leong efter mulige købere har trukket sig

Storbanker står til store tab i handelshuset Hin Leong, hvis det ikke lykkes at finde en køber til selskabet. Senest har tre mulige bydere trukket sig, skriver Bloomberg.

Foto: Arkivfoto/Colourbox

Store banker står til at få meget lidt tilbage, hvis ikke det lykkes at finde en køber til at overtage resterne af den kollapsede oliehandler Hin Leong.

Nyhedsmediet Bloomberg skrev i slutningen af sidste uge, at Hin Leongs's domstolsudpegede ledelse planlagde at indsende en ansøgning i denne uge om at afvikle virksomheden.

Det skete efter, efter tre mulige bydere forlod budprodcessen om oliehandleren og to relaterede selskaber, skriver Bloomberg med henvisning til et brev, som PwC skulle have sendt til kreditorerne i sidste uge.

Långiverne i Hin Leong, som omfatter HSBC og DBS Group Holdings, kan netop få noget af det tabte igen, hvis det lykkes at finde en køber til Hin Leong og selskaberne Ocean Tankers og Xihe Holdings i en samlet enhed. Ifølge Bloomberg vil det afhjælpe bankerne med at inddrivere mere end firmaets estimerede aktiver på 257 mio. dollar.

En egentlig likvidation af selskabet som et alternativ vil normalt rejse mindre end budprocessen ifølge mediet.

Bankerne har ifølge Bloomberg 3,5 mia. dollar til gode hos Hin Leong. HSBC har den største eksponering mod Hin Leong med omkring 600 mio. dollar.

Hverken HSBC eller PwC har ønsket at kommentere sagen over for Bloomberg.

Ocean Bunkering står til at dreje nøglen om efter Hin Leong-skandale 

Singapore-banker strammer op på kontrol efter olieskandaler

PwC vil sætte sig på Lim-familiens aktiver i olieskandale i Singapore

Hin Leong-stifter afviser anklager om forfalskede dokumenter 

Mere fra ShippingWatch

CMA CGM overtager 50 pct. af spansk terminal

CMA CGM udvider i Middelhavsregionen med købet af 50 pct. minus én aktie af den spanske containerterminal TTIA i Algeciras. Det beskrives som en strategisk investering, hvor beløbet dog ikke er oplyst.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs