
Det vækker bekymring i den norske værftsindustri, at landets regering fra midnat natten til fredag indfører et indrejseforbud for unødvendige rejser ind til Norge som et tiltag mod stigende corona-smitte.
Over for E24 udtrykker Havyard, Kleven og Vard, at indrejseforbuddet kan få stor betydning for aktiviteterne, da værfterne er afhængig af udenlandsk arbejdskraft.
"Hvis dette varer ved, bliver det et kæmpestort problem. Nu må vi finde løsninger med de, vi allerede har har, men de har jo turnus og skal tilbage til deres familier," udtaler Havyards senior vice president Frank-Levi Kvalsund til det norske medie.
Hos Kleven Verft, hvor 40 pct. af arbejdskraften kommer fra udlandet, håber topchef Kjetil Bollestad, at der fra norsk side vil blive åbnet for mere kontrolelret indrejse så hurtigt som muligt.
Ifølge Vards kommunikationschef Hege Akselvoll vil tiltagene sandsynligvis ikke påvirke værftet, hvis de kun varer i to uger.
"Men konsekvenserne vil afhænge af længden på tiltaget," lyder det til mediet.
Indrejseforbuddet skal tages op til revision igen om to uger, lød det onsdag fra landets statsminister Erna Solberg, omend tiltagt kan forlænges, skriver E24.
"I praksis bliver grænsen lukket for alle, som ikke er bosat i Norge," sagde statsministeren onsdag ifølge mediet.
Norsk skibsværft lander aftale om brintprojekt
Havyard lukker ned for nybygninger og fyrer 100 ansatte i Leirvik