ShippingWatch

S&P Global aftaler at købe IHS Markit for tocifret milliardbeløb i dollar

Researchvirksomheden IHS Markit, der blandt andet leverer data om shippingindustrien, er blevet købt af S&P Global for tocifret milliardbeløb i dollar.

Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix

S&P Global har aftalt at købe IHS Markit for cirka 39 mia. dollar i aktier, hvilket er en handel, der accelererer konsolideringen blandt Walls Streets største dataudbydere.

Det skriver Bloomberg News, efter at Wall Street Journal tidligere har bragt rygter om opkøbet.

S&P Global tilbyder 0,2838 egne aktier for hver IHS Markit-aktie, hvilket ifølge Bloomberg News udgør en præmie på 4,7 pct.

Efter aftalen vil S&P Global eje omkring 67,75 pct. af det samlede selskab. Opkøbet vil have en enterpriseværdi på cirka 44 mia. dollar inklusive 4,8 mia. dollar i nettogæld.

Det foreslåede opkøb af researchvirksomheden IHS Markit, der har mere end 5000 analytikere, dataforskere, finansielle eksperter og branchespecialister ansat, sker som en del af et kapløb om at nå skalafordele, idet branchens største aktører forsøger at udnytte stigningen i efterspørgslen efter data og analyser.

Det kommer, efter at London Stock Exchange sidste år aftalte et 27 mia. dollar stort opkøb af Refinitiv.

Hvert syvende nye skib bliver bygget til at sejle på alternative brændstoffer

 

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere