ShippingWatch

Stort mineselskab vil transportere jernmalm med skibe på naturgas

Mineselskabet BHP forhandler med flere LNG-selskaber om brændstof til flere skibe, der skal transportere jernmalm fra Australien til Kina, skriver Reuters.

Foto: AMY COOPES/AFP / AFP

BHP-gruppen, der er en af verdens største mineselskaber, planlægger at transportere en del af sin jernmalm til Kina på skibe, der sejler på LNG. Derfor forhandler selskabet nu med tre leverandører af naturgassen, skriver Reuters.

Mineselskabet har lejet fem newcastle-tørlastskibe, der kan sejle på LNG, fra skibsejeren Eastern Pacific Shipping, hvilket skal skære 30 pct. eller mere af BHP's udledning af drivhusgasser på rejser til sin største kunde, nemlig Kina.

I næste måned vil selskabet have fundet leverandøren af gassen efter at have skåret ned fra 8-10 mulige vindere af en kontrakt, der skal løbe fra 2022 til 2027.

De fem skibe vil være i stand til at transportere over 10 mio. ton jernmalm om året, hvilket svarer til 3,6 pct. af BHP's eksport om året.

"Vores skibe vil stå for 10 pct. af hele den asiatiske bunkervolumen på LNG. Det står til 1,5 pct. af den globale efterspørgsel på LNG som brændstof," siger Rashpal Bhatti, der er vicepresident for den maritime forretning og supply chain hos BHP, til Reuters.

BHP har sat sig et mål om sænke sin CO2-udledning med 30 pct. i 2030 baseret på 2020-niveauet. For selve transporten af mineselskabets varer er målet dog at sænke CO2-intensiteten med 40 pct.

"Vi forventer at opnå dette gennem chartering-valg, krav til alternative brændstoffer og teknologi til at optimere rejser," skrev BHP i forbindelse med sine nye klimakrav.

Stort mineselskab stiller krav til shipping i ny klimastrategi

Sovcomflot bestiller 10 LNG-skibe sammen med russisk partner

CMA CGM forsvarer LNG efter ny kritik af metan-forurening

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere