ShippingWatch

Ejer afblæser salg af Desmi

Ejer og topchef i Desmi har fortalt sine ansatte, at salget af pumpevirksomheden er udskudt på ubestemt tid. Det skyldes bl.a. corona-pandemien og et presset marked, skriver Børsen.

Henrik Sørensen, ejer og adm. direktør i Desmi. Foto: Desmi

Salget af pumpevirksomheden Desmi er afblæst, og istedet forfølger selskabet nu andre strategiske muligheder, fortæller ejer og adm. direktør, Henrik Sørensen, til Børsen.

"Vi har meldt ud i organisationen, at vi udskyder en evt. salgsproces på ubestemt tid," skriver Henrik Sørensen i en mail til Børsen.

Henrik Sørensen fortæller til Børsen, at han opgiver at indlede en salgsproces, fordi bl.a. corona-pandemien har gjort det svært for potentielle købere at komme rundt i verden for at se Desmis fabrikker, samt at markedet er presset af lav nybygningsaktivitet.

Desmi har de senere år oplevet høj vækst på ryggen af en række skærpede miljøkrav til særligt den maritime industri.

Fra 1. januar trådte svovlkravene fra IMO i kraft, hvilket begrænser den mængde svovl, som skibene må udlede, og her har flere rederier valgt at benytte de såkaldte scrubbere, som kan rense røgen.

I 2019 steg Desmis resultat til 297,8 mio. kr., mens omsætningen landede på 1,6 mia. kr.

Ejer sår tvivl om milliardsalg af Desmi

Hackere kræver millionbeløb af Desmi – topchef afviser at betale

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere