ShippingWatch

Alfa Lavals danske forretning er båret frem af ballastvand

Salg af ballastvandsystemer til skibe er med til at give et rekordhøjt resultat for den danske del af leverandøren Alfa Laval. "Der er ingen tvivl om, at vi har momentum," siger direktør til Børsen.

Foto: PR

Den danske del af Alfa Laval har lavet en rekordresultat i 2019, hvor forretningen var båret frem af salg af ballastvandsystemer.

Børsen skriver, at bundlinjen for leverandørens danske regnskab viser et overskud på 415 mio. kr. Det er en forbedring på over 100 mio. kr. i forhold til 2018.

"Der er ingen tvivl om, at vi har momentum. Vi er godt hjulpet på vej af hele bevidstheden omkring klima og miljø, og nu er lovgivningen begyndt at følge med. Vores store fremgang i omsætningen er primært drevet af vores ballastvandsystem, og det er helt exceptionelt," siger Per Lund Hansen, adm. direktør for Alfa Laval i København og talsmand for den danske forretning.

De kommende år skal skibe løbende have installeret systemer til rensning af ballastvand, så vandet er rent, inden det bliver udledet i havet. Formålet er at undgå, at skibe fragter mikroorganismer til økosystemer, hvor de ikke hører hjemme.

Det er FN's søfartsorganisation, IMO, som har vedtaget reglerne.

Alfa Laval skal levere op til 80 ballastvand-systemer i millionaftale

Alfa Laval melder om rekordhøj produktion af ballastvand-systemer

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere