
Vitol bliver en del af verdens største bunkerhavn Singapore.
Vitol Marine Fuels, der er et datterselskab under Vitol-gruppen, har købt selskabet Sinanju Tankers Holdings, der allerede er en etableret spiller i Singapore med licens til at handle i havnen. Hvor meget Vitol har betalt for selskabet, er ikke offentliggjort.
"Vitol har med transaktionen købt en ekspert i bunker og operatør med stor erfaring i fysiske bunkerleverandcer i Singapore Havn," skriver Vitol.
Selskabet vil fremover hedde Vitol Bunkers og får med købet af Sinanju adgang til 15 bunkerskibe, der sejler under Singaporeflag.