ShippingWatch

Havyard lander aftale med banker og rederier

Dagen efter at den mangeårige topchef gik af, har Havyard Group landet en aftale med sine banker og de rederier, som er ved at få bygget skibe på det problemramte værft i Leirvik i Norge.

Foto: PR/Havyard

Det kriseramte norske værft Havyard har landet en aftale med sine banker og flere rederier.

Aftalen sikrer, at alle skibe, som er i færd med at blive bygget på Havyard Ship Technology i Leirvik i Norge, vil blive færdiggjort.

Samtidig vil der blive arbejdet på en plan for de resterende skibe i ordrebogen, fremgår det af en meddelelse.

Aftalen er indgået med bl.a. den norske eksportbank GIEK. Den kommer dagen efter, at den mangeårige topchef Geir Johan Bakke stoppede som chef for Havyard Group efter 15 år i stillingen. Han bliver afløst af konstitueret direktør Gunnar Larsen.

Havyard har været i alvorlige problemer i flere måneder. Marts 2019 opdagede koncernen regnskabsrod, som i første omgang påvirkede regnskabet negativt med 100 mio. kr.

For 14 dage siden måtte værftet tage nye tab på nybygninger på værftet i Leirvik, hvilket betød, at egenkapitalen forsvandt i datterselskabet Havyard Ship Technology.

Topchef for norsk værft går af

Norsk værft opdager nye tab og holder møder med bankerne

Skibsværft har opdaget regnskabsrod for millioner

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere