ShippingWatch

Exxonmobil sælger fra i Norge for 4,5 mia dollar

Amerikanske Exxonmobil har indgået en aftale om salg af sine norske upstream-aktiviteter til Vår Energi for 4,5 mia. dollar, oplyser Exxon Mobil.

Foto: Matt Slocum/AP/Ritzau Scanpix

Den amerikanske oliekæmpe Exxonmobil har torsdag indgået en aftale om salg sine norske upstream-aktiviteter til Vår Energi for 4,5 mia. dollar, oplyser Exxonmobil.

Planerne om frasalget har været annonceret tidligere, da Exxonmobil ønsker at skille sig af med samlede aktiver for omkring 15 mia. dollar.

"Vores mål er at have den stærkeste og mest konkurrencedygtige upstream-portefølje i sektoren. Vi opnår det ved at tilføje de bedste projekter, vi har haft i mange år, og ved at frasælge aktiver, som har en lavere langsigtet strategisk værdi," udtaler direktør i Exxon Mobil, Neil Chapman, i en meddelelse.

Aktiverne omfatter ejerandele i mere end 20 producerende oliefelter, i de fleste tilfældet opereret af Equinor, med en kombineret produktion på 150.000 tønder olie om dagen.

Salget af de norske aktiver ventes gennemført i fjerde kvartal 2019.

Norske medier: Vår Energi køber Exxonmobils norske forretning 

Mere fra ShippingWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 268 millioner britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Det var tid til procedure i Dan-Bunkering sagen, hvor anklageren kræver bøde- og fængelsstraf. 2022 tegner til at blive nyt hæsblæsende containerår, klima spillede afgørende rolle i Lasse Kristoffersens beslutning om jobskifte i en uge, hvor Norden lagde tørlast og tank sammen i ny struktur.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs