ShippingWatch

Norsk værftsgruppe får tilført ny egenkapital af ejer

Den Fincantieri-ejede værftsgruppe Vard har fået tilført ny egenkapital efter et 2018, hvor det blev til et underskud på knap 1,9 mia. norske kr. efter skat. Det skriver Finansavisen.

Foto: PR/Vard

Et svagt nybygningsmarked for offshore og olieservice var sammen med "engangseffekter" og nedskrivninger med til at give et milliardstort underskud til værftsgruppen Vard sidste år, skriver Finansavisen.

Underskuddet landede på 1,88 mia. norske kr. efter skat, og dermed har værftsgruppen i de seneste fem år tabt 5 mia. norske kr. på bundlinjen. Resultatet har ifølge mediet betydet, at ejeren i form af italienske Fincantieri har tilført ny kapital for at genetablere egenkapitalen, der viste et minus ved det seneste regnskab ifølge avisen.

"Vi har haft et rigtig godt samarbejde med hovedejeren Fincantieri. Dette har været en løbende dialog hele vejen. Sidste år var der flere engangseffekter, der prægede negativt, og som resulterede i et betydeligt tab. Kombinationen af selskabets strategi og forretningsplan og den rekapitalisering, som nu er sket, gør, at Vard står godt rustet i et fortsat krævende marked," siger topchef Roy Reite til Finansavisen.

Foruden at skyde ny egenkapital ind i værftsgruppen stiller Fincantieri desuden med kreditgaranti over for den norske værftsgruppe. Desuden vil den italienske hovedejer bidrage med mere lånekapital, hvis der er behov for det, skriver Finansavisen.

Til nytår stopper Roy Reite som topchef for værftsgruppen, som han har stået i spidsen for i 18 år, skriver avisen videre. Han fortsætter dog i værftsgruppens bestyrelse.

Norske værfter sikrer sig ordrer for 23 mia norske kr

Norsk værft skal bygge verdens første førerløse containerskib

Nordisk værftskæmpe får overraskende stort minus

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere