ShippingWatch

Nyt bunkerselskab smutter fra Singapore

Bunkerselskabet Wired Bunkering står ikke længere på listen over godkendte leverandør af skibsbrændstof i Singapore. Antallet af leverandører i havnen er faldet voldsomt de seneste år.

Foto: Arkivfoto/Colourbox

Endnu et bunkerselskab har forladt markedet for levering af skibsbrændstof i Singapore.

Denne gang er der tale om selskabet Wired Bunkering, som har opgivet sin licens i verdens største bunkerhavn. Selskabet blev sidste år opgjort som den 24. største leverandør i området.

Der er nu 47 bunkerleverandører tilbage i Singapore, skriver nichemediet Ship & Bunker på baggrund af tal fra de lokale havnemyndigheder. Det er 30 færre end i 2012.

Den store tilbagegang skyldes til dels, at Singapore regulerer bunkermarkedet langt hårdere end tidligere.

I årtier har sektoren været plaget af underlevering og snyd, men særligt i Singapore er der de seneste år taget flere skridt for at komme problemerne til livs.

I den forbindelse har indførelsen af masseflowmetre fra 2017 været et vigtigt redskab.

Der er dog fortsat forsøg på at omgå reglerne. Senest har myndighederne afsløret et selskab i at bruge kraftige magneter til at forstyrre masseflowmetrene, som måler, hvor brændstof et skib får overført til sin tank.

Singapore tager licensen fra endnu et bunkerselskab

Bunkerselskab mister licens i Singapore efter snyd med magnet

Derfor virker kontrol med bunkerleverandører i Singapore

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere