ShippingWatch

Kinas to største skibsværfter vil fusionere

De to største skibsværfter i Kina arbejder på en fusion, som vil skabe et af verdens største værfter. Selskaberne meddeler dog, at der fortsat er flere brikker, der skal falde på plads, før en egentlig fusion kan finde sted.

/Ritzau Scanpix/Reuters/Jason Lee
Foto: /Ritzau Scanpix/Reuters/Jason Lee

Kinas to største skibsværfter, China Shipbuilding Industry Corp (CSIC) og China State Shipbuilding Corp Ltd (CSSC), arbejder på en fusion.

Det meddeler selskaberne i separate børsmeddelelser, skriver Reuters.

Selskaberne oplyser, at der fortsat er flere brikker, der skal falde på plads, før en egentlig fusion kan finde sted. Blandt andet kræver en sammenlægning godkendelse af relevante myndigheder, ligesom flere detaljer endnu ikke er på plads.

Planerne om en fusion kommer ikke som nogen større overraskelse, idet Kina har presset på for konsolidering i flere brancher, herunder skibsindustrien. I marts mødtes topchefer for de to skibsværfter således også for at diskutere samarbejder.

Fusionen mellem CSIC og CSSC ventes at skabe en af de største skibsværfter i verden i tæt konkurrence med de sydkoreanske værfter, hvor endnu en fusion er på vej mellem Hyundai Heavy Industries og Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering Co. (DSME).

Værftsansatte blokerer adgang for Hyundai Heavy midt i fusion

Aktionærer godkender opsplitning af sydkoreansk værft inden fusion

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere