
Den nordjyske leverandør Svanehøj har vundet en ordre med værftet Samsung Heavy Industries om at levere pumper til flere store gasskibe.
Selskabet, som har hjemme i Svenstrup ved Aalborg, oplyser i en meddelelse, at det skal levere 42 pumper til tre skibe, som bliver bygget på det sydkoreanske storværft.
Der er tale om tre VLEC-skibe, hvilket står for very large ethane carriers. De skal nu udstyres med brændstofpumper samt en række mindre pumper fra Svanehøj.
Virksomheden oplyser i en meddelelse, at den knap 30 meter lange pumper nu skal fragtes i 40-fodscontainere til Sydkorea.
Svanehøj var tidligere en del af Wärtsilä-koncernen og gik dengang under navnet Wärtsilä Svanehøj.
Wärtsilä fyrer 24 ansatte i Aalborg